Ghita fik ingen barselsløn: Det var hårde vilkår

Sundhedsassistent Ghita Pedersen Jensen fra Ilulissat fik dagpenge af kommunen under sin barsel, da hun aldrig blev fastansat før sin barsel.

Ghita Pedersen Jensen, 28 år, blev som nyuddannet sundhedsassistent ansat på Regionssygehuset i Ilulissat. Hun skulle blot aflevere sit eksamensbevis, fortæller hun.

- Jeg fandt senere ud af, at jeg var ansat på timelønsbasis. Det vil sige, at jeg ikke var blevet fastansat. Derfor henvendte jeg mig til min nærmeste leder, hvor jeg fik at vide, at der ikke var ledige stillinger. Jeg kunne derfor ikke blive fastansat, fortæller Ghita Pedersen Jensen.

Der er afsagt dom i hendes sag mod Selvstyrets Styrelse for Forebyggelse og Sundhed, hvor hendes organisation, Sundhedskartellet havde en påstand om, at arbejdsgiveren skulle godtgøre otte måneders løn for mistet barselsløn. Otte måneders løn udgør godt og vel 240.000 kroner.

- Det er beklageligt, at vi har tabt denne sag. Min fagforening har dog anket sagen, siger Ghita Pedersen Jensen.

Sagt nej til vikariater

PPK begrunder deres sag med, at en sundhedsassistent ifølge overenskomsten kan være timelønsansat i maksimalt en måned. Ghita Pedersen Jensen har været timelønsansat i over seks måneder. Sygehuset har dog tilbudt vikariater og stillinger i andre byer undervejs.

Ghita Pedersen Jensens fagforening PPK kæmper en sag om hendes barselsløn, som PPK mener er berettiget Ghita.

- Når sygehuset selv går ud og tilbyder dig stillinger i blandt andet Oqaatsut og Qaanaaq, hvorfor har du ikke taget imod stillingerne, så du kunne blive fastansat?

- Jeg takkede nej, da jeg var gravid på det tidspunkt. Jeg var ikke tryg ved at skulle stå med sådan et ansvar langt væk fra min hjemby, når jeg tilmed var gravid. Og jeg var heller ikke tryg ved at skulle rejse fra et fødested, når jeg var højgravid, forklarer Ghita Pedersen Jensen.

Dagpenge fra kommunen

At Ghita har sagt nej til vikariater og andre stillinger bruger Retten i Grønlnad som begrundelse under afsigelse af dommen. Retten i Grønland giver Styrelen for forebyggelse og sundhed medhold i deres påstand om frifindelse.

- Jeg gik meget ned i løn. Min kæreste er væk fra hjemmet i seks uger ad gangen. De perioder må jeg stå alene med alle udgifter. Det betyder også, at jeg har måttet vende hver en øre for at kunne have råd til bleer og mad til mig. Dagpenge, der udgør i alt 5.000 kroner om måneden er meget mindre end den løn, jeg ellers var berettiget under min barsel, siger Ghita Pedersen Jensen.

Sagen er anket til Landsretten.

Ghita Pedersen Jensen har siden september 2019 været fastansat på sygehuset i Ilulissat. Hun blev fastansat lige efter barslen sluttede.

Powered by Labrador CMS