GFLK: Fiskere risikerer bøderegn

Grønlands Fiskerikontrol (GFLK) har sendt i alt 217 rykkerbreve til fartøjsejere, der ikke harindberettet deres økonomiske oplysninger om erhvervsmæssigt fiskeri. Undladelse kan udløsebøde, lyder det.

- Vi kan ikke skære ned på fiskeriudviklingspuljen, vi skal derimod have mere aktivitet og flere forsøg på området, siger Saxdorph Didriksen, Siumut.

Grønlands Fiskerilicenskontrol har modtaget alt for få indberetninger fra erhvervsfiskere og
produktionsselskaber, der ejer fartøjer over seks meter.

Derfor har GFLK sendt i alt 217 rykkerbreve til fartøjsejere, lyder det i en pressemeddelelse fra Grønlands Fiskerilicenskontrol.

Alle, der driver erhvervsmæssigt fiskeri- eller fiskerivirksomhed med fartøjer over seks meter, samt alle fiskeriproduktions- og indhandlingsanlæg på land, skal årligt indberette en række økonomiske oplysninger til GFLK.

- GFLK har kun modtaget et meget lille antal indberetninger og har derfor udsendt rykkerbreve til dem, der mangler at indberette.

Fristen for at sende en indberetning er den 26. juli 2020. Personer og virksomheder, der ejer et fartøj over seks meter, men som ikke har indberettet økonomiske oplysninger for 2019 til GFLK efter den dato, vil blive anmeldt til politiet. Dette vil udløse en bøde på 2.000 kroner for personer og 5.000 kroner til virksomheder.

- Hvis man heller ikke har indberettet i 2019, vil GFLK på grund af gentagelsesvirkning indstille, at bøden for personer skal være 5.000 kroner og for virksomheder på 10.000 kroner, lyder det.

Powered by Labrador CMS