Gå til hovedindhold

GE: Selvstændighed - hvad taler vi om?

Grønlands Erhverv (GE) vil med den kommende Future Greenland konference den 14. maj have en lang række spørgsmål besvaret, så vi alle bliver klogere på, hvordan vejen mod økonomisk uafhængighed og politisk selvstændighed sikres.

Arbejdsgiverorganisationen savner en fælles forståelse af, hvad begreber betyder og flere konkrete svar på grundlæggende spørgsmål, når det gælder vejen mod selvstændighed, fremgår det af en pressemeddelelse fra Grønlands Erhverv.

Tiden er inde

- Tiden er inde til, at samfundsdebatten bliver mere konkret og præcis, så vi ved, hvad vi i virkeligheden taler om. Hvad betyder det økonomisk og hvordan skaber vi rammerne for den erhvervsudvikling og arbejdsstyrke, som skal løfte opgaven, spørger Grønlands Erhverv i en pressemeddelelse, hvor de løfter sløret for det store program de to dage, konferencen varer.

Hvad kan vi gøre?

- Hvad kan politikerne, erhvervslivet og andre vigtige aktører sammen gøre for at realisere ambitionen om større økonomisk uafhængighed? Og hvordan udvikler og sikrer vi en stærk økonomi, som efter GE’s opfattelse er den grundlæggende forudsætning for at opnå større politiske selvstændighed – både som der allerede i dag er mulighed for inden for Selvstyrets rammer – og ikke mindst hvis visionen om Grønland som uafhængigt land skal virkeliggøres, lyder et andet spørgsmål fra arrangørerne, der har inviteret deltagere fra Canada, Island, Færøerne, Skandinavien og andre lande til at deltage og komme med oplæg.

Med 450 deltagere er det landets største konference, der er den sjette i rækken og som gennemføres hvert andet år.

Oplægsholdere

Følgende personer er inviteret til at holde oplæg:

  • Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen
  • Ambassadør i Canada Thomas Winkler
  • Generalmajor Kim Jesper Jørgensen
  • Professor Torben M. Andersen
  • Den radikale Martin Lidegaard
  • Direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen
  • Lederne af de politiske partier i Grønland
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER