Gensyn med mineby var nedslående

Ivigtut betyder på Grønlandsk – ”Det græsrige sted”, området har sikkert været en græsslette i tidligere tider. Gennem de seneste 150 år har der været drevet minedrift på stedet, her er der udvundet kryolit fra fjeldet, det var det hvide guld fra Ivigtut, der ligger på den syd vestligste spids af Grønland.

Kryolitten er sprængt ud af fjeldet med sprængladninger, hvorefter det er transporteret op gennem en tunnel til overfladen, hvor det er knust, sorteret, og sejlet til København eller USA.

I perioden efter anden verdenskrig og hen til slutningen af a1950erne sker den meste intensive udvinding, op gennem tresserne svandt mængden af kryolit, så der ikke længer var mere tilbage, og der blevikke fundet nye forekomster i området.

Kryolitbruddet bestod i sin glansperiode at et kæmpe hul i fjeldet hundrede meter dybt, og det fyldet mange fodboldbaner, der var plankeværk omkring bruddet, eksplosions varslet lød flere gange om dagen når kryolitten skulle sprænges fri.

Ivigtut var beboet over hele året dels de fastboende 24 til 30 personer, enlige, ægtepar med børn som typisk boede der 2 år adgangen, og dels sæsonarbejderne som var beskæftiget i bruddet i månederne april til september. Stedet blev besejlet fra medio april til medio september, og der var ikke anden forbindelse til omverdenen end via radio og gennem flådestation Grønnedal ca. 6 km væk, og uden vej forbindelse.

Ivigtut var en vigtig mime, den gav store indtægter, den blev drevet af Kryolitselskabet Øresund, og Den Kongelige Grønlandske Handel.

Udvinding af kryolit begyndte så tidligt som i 1860erne, og det første kryolit blev sendt til København, og senere derfra videre til Haderslev, Christiansdal, hvor der fandt en emaljeproduktion sted.

Den første kryolit blev sejlet til Danmark i sejlskibe i mindre laster på 10 og 20 ton, og man sejlede indenskærs dengang, senere sejlede man ud i Davids Strædet og ned omkring Kap Farvel, et af de mest stormfyldte farvande i verden. Det var her det ellers så is sikre og synkefri skib Hans Hedtoft gik ned, og besætningen og alle passagerer forliste, sejlads i og omkring syd Grønland er ikke ufarligt.

Ivigtut har en betydelig historie at fortælle, stedet er karakteristisk for syd Grønland, og for rigsfællesskabet mellem Grønland og Danmark. Forekomsten af kryolit i fjeldet ved Ivigtut har spillet en rolle for Grønlændernes generelle vilje til at søge efter mineral rigdomme i undergrunden.

Mulighederne for at indtægter til det Grønlandske hjemmestyre begrænses efterhånden, fiskeriet går tilbage, fåreavlen er begrænset, og der er efterhånden kun turisterhvervet tilbage som vækst potentiale. Større krydstogtskibe besøger i stigende grad de Grønlandske kyster, og passagerer sejles ind til de mest interessante steder.

Ser vi Ivigtut i dag i 2017, er det et sørgeligt og nedbrydende syn der møder én. De gamle smukke og farverige træhuse er nedslidte, de er vandalisererede, og de har været brugt til alt andet end det de var bygget til, og der er kun et fåtal tilbage.
Det er nu ved at være sidste udkald hvis noget skal bevares og reddes for eftertiden.

Stedet bør bevares og indgå som en attraktion for alle der vil se og opleve den historie der er kan fortælles fra stedet, dets indbyggere og det liv de levede i dette barske område.

I Qaasuitsup Kommune i Nordgrønland er der afsluttet en renovering af bestyrerbolig, missionsstation og købmandsbutik med støtte fra Real Dania By & Byg, en helt fantastisk flot og lokal udført renovering.

Det samme kunne gennemføres i Ivigtut, i de bygninger der endnu er tilbage, vi kan ikke være andet bekendt – her er en vigtig historie at fortælle, en historie om Sydgrønland.

Lorens H. Meyer Platanvej 24 – Hammelev 6500 Vojens - DK