Gå til hovedindhold

Gendefekt opdaget hos visse grønlandske børn

Et hold danske forskere har opdaget genfejl hos grønlandske børn. Genfejlen, der gør barnet ekstrem sårbar overfor virusinfektioner og børnevacciner findes også hos blandt andre oprindelige folk i Arktis.

En gruppe forskere i Rigshospitalet i København har opdaget genfejl hos grønlandske børn. Genfejlen gør, at børn er ekstremt sårbare overfor virus og børnevacciner med levende virus i.

Det skriver mediet politiken.dk.

Sidste år blev en dreng på knap to år fløjet til Rigshospitalet i København. Lægernes mistanke var enten meningitis eller tuberkulose, men dette blev hurtigt afkræftet efter undersøgelser.

- Vi kunne ikke finde en eneste bakterie, virus eller parasit, som kunne forklare, hvorfor vores lille patient var så syg, og vi kunne også udelukke, at han var ramt af kræft eller autoimmun sygdom. Så vi tog fat i vores netværk af internationale og danske eksperter for at få hjælp til at løse mysteriet, siger børnelæge og ph.d. Malene Landbo Børresen fra Rigshospitalet til mediet politiken.dk.

Det blev startskuddet for en undersøgelse af eventuelle genfejl hos barnet.

Undersøgelserne fastslår, at barnet har en genfejl der gør, at barnet er sårbart overfor virus og børnevacciner med levende virus i. MFR-vaccinen, som barnet havde modtaget, indeholder levende virus. Samme genfejl er fundet i andre oprindelige folk i Arktis, men er ikke-eksisterende i Danmark eller andre europæiske lande.

1 ud af 1500 har genfejl

Forskerne har valgt at undersøge 4.600 blodprøver fra grønlændere. Undersøgelserne viser, at 1 ud af 1.500 grønlændere har samme genfejl. Forskerne vurderer, at genfejlen er hyppig i Grønland.

Nu arbejder forskerne på at få adgang til blodprøver fra screening ved fødsel, så børn med genfejl kan findes. Her påpeger forskerne, at det er vigtigt at finde frem til de børn, der har genfejl, så de kan blive vaccineret mod influenza og covid-19, da simple virusinfektioner kan ende fatalt.

Forskerne understreger, at det ikke er deres hensigt at skabe vaccinefrygt med undersøgelsen, men at forskningen skal sikre, at børn med genfejl findes og behandles rettidigt.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER