Gå til hovedindhold

GE: Brexit-bøvl er en lussing for fiskeriet

Grønlandske rejeeksportører rammes af en lussing på op mod 100 millioner kroner, inden en handelsaftale med Storbritannien er på plads. Det siger direktøren for Grønlands Erhverv, Christian Keldsen.

Det haster med at få en handelsaftale på plads mellem Grønland og Storbritannien. Den besked har Grønlands Erhverv (GE) netop givet til naalakkersuisut for udenrigsanliggender Sten Lynge i en mail.

- Indtil det her går i orden, kommer det til at koste grønlandske eksportvirksomheder tæt ved 100 millioner kroner i told og afgifter, siger direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen til Sermitsiaq.AG

For det er blevet en underskudsforretning for Grønland at eksportere kogte pillede rejer og skalrejer samt torsk til Storbritannien. 

Det er konsekvensen af, at briterne ved årsskiftet sagde endeligt farvel til det europæiske samarbejde i EU. 

20 procent told

For Storbritannien har lagt 20 procent told på fiskeriprodukter fra Grønland - men også fiskeriprodukter fra blandt andet Island, Norge, Kina og Canada – når de importeres til Danmark, inden de eksporteres videre til Storbritannien. Det har Royal Greenland og Polar Seafood mærket.

Grønland og andre lande står dårligere end EU i samhandelen med Storbritannien, fordi de endnu ikke har indgået særskilte frihandelsaftaler, efter at EU og Storbritannien har indgået en handelsaftale i forbindelse med brexit. 

Det betyder, at Storbritannien betragter Grønland som tredjeland, når landet eksporterer til briterne via Danmark. Dermed kan grønlandske virksomheder ikke eksportere fiskeprodukter uden blive pålagt told. 

- Hvis tredjelande som Grønland havde en frihandelsaftale med Storbritannien, kunne Grønland toldfrit via et toldlager i Danmark eksportere til Storbritannien, siger direktør Poul Meldgaard Jensen fra Danish Seafood Association.

GE har undersøgt omfang

Organisationen, hvis medlemmer er produktions-og eksportvirksomheder inden for fiskeindustrien i Danmark og Grønland, er gået ind i sagen for at hjælpe de grønlandske eksportører.

Grønlands Erhverv er i kontakt med eksportører og brancher i Grønland, der er ramt af britisk told og afgifter. 

- De selskaber, vi har haft kontakt med, fortæller, at de står til at betale mellem 65 og 100 millioner kroner i told og afgifter, indtil handelsaftalen mellem Grønland og Storbritannien er på plads, siger Christian Keldsen.

Både før og efter Storbritannien indgik en handelsaftale med EU, har Storbritannien haft travlt med forhandlinger om frihandelsaftaler med masser af lande samt selvstyre- og hjemmestyrelande over hele verden, så varer toldfri kan gå ind i Storbritannien.

Grønland er en lille spiller

- Grønlands selvstyre har været dygtig i forhandlingerne med Storbritannien om en handelsaftale. Men for briterne er Grønland et lillebitte land og handelsaftale, samtidig med at de er i gang med at genforhandle flere hundrede handelsaftaler samt 70 traktater og konventioner med lande i hele verden. Derfor er vi nok blevet nedprioriteret af Storbritannien, siger direktøren i Grønlands Erhverv.

Ud over at Grønlands Erhverv er i dialog med Naalakkersuisut om sagen om indgåelse af en handelsaftale med Storbritannien, har organisationen haft en uformel dialog med de britiske myndigheder for at få fremmet en handelsaftale.

Sermitsiaq.AG har prøvet at indhente kommentar fra Naalakkersuisoq for udenrigsanliggender, Steen Lynge. Naalakkersuisoq har dog ikke reageret på netmediets telefoniske henvendelser.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER