Gå til hovedindhold

GE Qaqortoq: Det skal gøres rigtigt fra start

Så længe miljø og råstofloven overholdes, så ser Grønlands Erhverv Qaqortoq ingen problem i et mineprojekt på Kuannersuit, men aftalerne skal være klare, og det skal ikke påvirke de andre erhverv i regionen.

Grønland har en erhvervsstrategi med fire søjler, som skal bidrage til øget økonomisk selvstændighed. En af de fire søjler er råstofindustrien, men den skal ikke skubbe til de andre tre søjler, når den rejses, understreger formanden for Grønlands Erhverv i Qaqortoq.

- Minedriften skal kunne foregå i harmoni med landbrug, fiskeri og turisme, siger Erik Nørskov til Sermitsiaq.AG.

Formand for GE Qaqortoq Erik Nørskov
Merete Lindstrøm

Formanden har beskæftiget sig med landets erhvervsliv i forskellige fora i mere end 50 år, og erkender, at denne sag kan få mere betydning end mange andre.

- Det her er en af de vigtigste høringer, jeg nogensinde har været med til, og lad os bare sige, at det er ikke så få.

Erik Nørskov, deltog i begge møder i Qaqortoq for at få svar på sine spørgsmål. Han påpeger, at fejl i den indledende fase kan blive dyrt på sigt.

- Hvis vi for eksempel kigger på Thule, så endte det med, at Grønland mistede serviceaftalen, fordi vi ikke fik formuleret aftalerne helt klokkeklare. Det er den slags, vi skal undgå her. Hvis der gives en udvindingstilladelse og informationen i VVM-rapporten og andre rapporter viser sig at være forkerte, så får det konsekvenser, siger han.

Grundlæggende for mineprojekter

Han er ligesom hovedorganisationen Grønlands Erhverv generelt for mineprojekter, som kan være med til at udvikle landets erhverv og økonomi.

Men han forstår befolkningens bekymringer omkring miljødelen og undrer sig over, at man ikke har fået udarbejdet en model for en helt anden type mine, som kunne komme for eksempel bekymringerne om radioaktivt støv i forkøbet.

- Jeg begriber ikke, hvorfor man ikke er gået videre med at lave modeller over en underjordisk mine uden kemiske anlæg, siger han.

Der findes andre modeller

Ved borgermødet mandsag aften, svarede Greenland Minerals på netop det spørgsmål.

- Vi har udarbejdet tre modeller for projektet, og har fokuseret på model to, fordi det fra politisk hold har været et ønske, at så meget forarbejdning som muligt foregår i landet for at få flest mulige arbejdspladser og flest mulige skatteindtægter, lød det fra administrerende direktør John Mair.

Han sagde også, at virksomheden er lige så åben for de andre modeller, hvor der i model ét ikke opføres kemisk forarbejdsdningsanlæg, hvis den grønlandske befolkning og politikerne ønsker det.

Modeller for Kuannersuit
Greenland Minerals

For Erik Nørskov handler det om at få gang i hjulene med omtanke for de andre søjler i erhvervsstrategien. Så er beløbets størrelse ikke det vigtigste, understreger han.

- Om det bliver 1,2 milliarder om året eller 400.000 millioner vi får ud af projektet, for at de fire søjler og erhvervsstrategien kan videreføres, er ikke det afgørende.

Medarbejderproblematikken fylder

For ham er et andet vigtigt spørgsmål, hvordan man vil forholde sig til de mange medarbejdere, der skal hentes ind til landet udefra, og hvordan man tiltrækker herboende arbejdskraft til projektet.

- Jeg er bekymret for, hvordan man vil integrere så mange medarbejdere fra andre lande og kulturer, siger han.

Hvis projektet kommer på benene, skal der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem Greenland Minerals, Selvstyret og Kujalleq Kommune, som blandt andet skal indeholde spilleregler for medarbejderne i minen, og hvordan de kan og bør interagere med lokalsamfundet.

Men Erik Nørskov er bekymret for, hvordan aftalerne skal håndhæves.

- Hvem er tovholder og kontrollerer, at reglerne overholdes, og hvilke konsekvenser er der, hvis ikke IBA overholdes? vil han vide.

Sikkerhed for boliglån

I planen er der lagt op til, at minimum 46 procent af arbejdsstyrken under minens drift skal være grønlandsk. Det kræver, at man uddanner og tiltrækker et væsentligt antal folk, og det mener Erik Nørskov, han har opskriften på.

- Usikkerheden ved jobsituationen er stor hernede, så det kræver, at man stiller noget sikkerhed op for medarbejdere, så boligforhold er i orden for hele familien.

- Selv SIK-ansatte kan ikke få et banklån til en bolig, så en løsning kunne være at skrive ind i IBA’en, at Greenland Minerals skal stå som sikkerhed, så medarbejderne kan låne penge til bolig eller at selskabet selv skal yde lån til medarbejderne.  

Lokalforeningen har udfærdiget over 50 spørgsmål, som de har indsendt på høringsportalen.

Alt materiale til høringen kan findes HER

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER