Reje-boom?

GE vil fortsat være forsigtig med rejerne

Grønlands Erhverv mener, at rejekvoten ikke bør opjusteres alt for voldsomt fra det ene år til det andet

Grønlands Erhvervs direktør, Brian Buus Pedersen

Grønlands Erhverv glæder sig over, at rejebestanden i Vestgrønland ser ud til at have fået det væsentligt bedre, efter Grønlands Naturinstitut i går offentliggjorde deres anbefalinger for næste års rejefiskeri.

Læs: Biologerne vender rejeforventninger til det positive

Biologernes anbefaling er steget fra 60.000 tons i år til 90.000 tons rejer til næste år, det er en overraskende stigning på 30.000 tons.

Den nye vurdering kommer i en tid, hvor rejerne længe har været på retur.

Fortsat forsigtig
Men arbejdsgiverforeningen Grønlands Erhverv vil fortsat være forsigtig med rejefiskeriet og henholder sig til den gældende forvaltningsplan for rejefiskeriet i Vestgrønland.

- Her står, at kvoterne fra det ene år til det andet ikke må ændres med mere end 12,5 procent i såvel ned- som opadgående retning, og det vil GE gøre sig til talsmand for i Fiskerirådet, lyder det fra foreningens direktør, Brian Buus Pedersen, i en pressemeddelelse.

Læs også: Lagde 216 millioner kroner sidste år

Powered by Labrador CMS