Gamle bildæk forskønner by og gør børn glade

I Narsaq bygger lokaludvalg nye legesteder til børnene og gør byen ren ved hjælp af frivillig arbejdskraft.

Lørdag og søndag står i børnenes tegn i Narsaq.

Narsaqs lokaludvalg har indkøbt legeplads rekvisitter for ca. 40 - 50.000 kr. og frivillige borgere graver, saver og stiller op, mens den yngste generation maler gamle bildæk, som derefter skal indgå i legepladsens oplevelsesrum.

Projektet er sponsoreret af:

Pilersuisoq, Brugsen, Neqi, Inuili, Permagreen, INI, Karl Rothaus Olesen og Kommune Kujalleq

Formanden for udvalget, Henning Jensen, fortæller, at det er et flertal, der har bestemt, at pengene skal gå til børnenes trivsel, og at etableringen af den nye legeplads skal ske ad frivillighedens vej.

55-60 frivillige mødte op

Henning Jensen fortæller videre, at lokaludvalget har opsat to legepladser sidste år samt indkøbt 10 bænke og 13 affaldsspande. Med det initiativ håber rådet på, at folk vil lære at benytte affaldsspandene i stedet for at smide deres affald på gader og veje.

Lørdag morgen mødte omkring 55-60 frivillige fra byen op, hvoraf halvdelen samlede affald i byen, mens resten arbejdede med at etablere legepladsen.

Pilersuisoq og Brugsen sørger for morgenmad, mens Inuili sørger for frokost til de frivillige. Og søndag aften garanterer Neqi, at der kommer lam på gaflen til de trætte frivillige.

Powered by Labrador CMS