modeuge i københavn
Galleri: Masser af smukke sælskind på københavnsk modeuge
Der var stil og masser af grønlandsk inspiration onsdag aften ved et modeshow på Børsen i forbindelse med modeugen i København. Bag modeshowet stod Great Greenland og Jesper Høvring
Børssalen i den gamle Børsen ved Christiansborg var onsdag aften fyldt med folk fra den danske og udenlandske modeverden, kendisser og enkelte politikere, som alle var kommet for at se Great Greenlands og Jesper Høvrings modeshow i forbindelse med modeugen i København.
På pladserne kunne man få lov til at sidde på sælskind, og catwalken var tildrysset med kunstsne.
Jesper Høvring, der i Danmark måske mest er kendt for at stå bag mange af kronprinsesse Marys kjoler, indgik sidste sommer et samarbejde med Great Greenland og har samlet erfaring til sig blandt andet på systuen i Qaqortoq.
Læs: Bibi Chemnitz på kundejagt på parisisk modeuge
Kollektionen af pelse, der blev fremvist på catwalken i den gamle børs, er kulminationen på det sidste halve års hårdt arbejde, hvor ønsket er at kommunikere bæredygtigheden ud i en nyudvikling af styles og kollektioner, samtidig med at det traditionelle grønlandske stadig holdes for øje.
Det var tydeligt for tilskuerne, at der var arbejdet med både form og farve i pelsene. Pelse fik flere steder lov til at spille sammen med andre mere tidløse materialer, blandt andet cowboyskjorten.
Se billeder under denne tekst