G7-lande strammer kursen over for Rusland

Verdens ledende demokratiske lande lovede fredag ubetinget støtte til Ukraine i dets krig mod Rusland, og EU lovede øget militær støtte til Kyiv for yderligere 500 millioner euro (over 3,7 milliarder kroner).

Den britiske udenrigsminister, Liz Truss, siger, at sanktioner mod Rusland må opretholdes, indtil de russiske styrker har forladt hele Ukraine.

Ved et udenrigsministermøde for G7-landene i Tyskland sagde Truss, at den russiske leder, Vladimir Putin, må tilføjes et nederlag, som forebygger yderligere aggression.

- Putin ydmyger sig selv på den internationale scene, sagde Truss og understregede, at Rusland må nægtes enhver gevinst eller fordel, som kunne skyldes invasionen af Ukraine.

- Det er meget vigtigt, at vi på dette tidspunkt opretholder presset mod Vladimir Putin ved at sende flere våben til Ukraine og ved at øge sanktioner mod Rusland.

G7-udenrigsministermødet, som blev indledt torsdag og slutter lørdag, finder sted på et hotel i en 400 år gammel slotsbygning i Weissenhaus på den nordtyske østersøkyst tæt ved Femern.

Den franske udenrigsminister, Jean-Yves Le Drian, siger, at G7 er "meget stærkt forenet", og at de vil fortsætte støtte til Ukraine på lang sigt, indtil landet har sejret.

- Ikke siden den kolde krig har vi partnere i G7-landene været så dybt udfordret. Aldrig før har vi stået mere forenet, siger den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock.

De syv store industrilande i G7 er Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, USA, Japan og Canada.

G7-udenrigsministrene er samlet i Tyskland på et tidspunkt, hvor Finland og Sverige er ved at tage skridt frem mod at blive fuldgyldige medlemmer af Nato.

Udmeldingerne fra G7-landene virker mindre kompromissøgende end tidligere. Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen siger, at udtalelser er en betydelig skærpelse.

- Truss ligger på linje med den udmelding, USA er kommet med, hvor det gælder om at tilføre russerne et stort nederlag. Det vil sige, at nu kommer der også en økonomisk dimension på det.

- Man skal sikre sig, at de taber så meget, både soldater og materielt, at de ikke vil kunne angribe en nabo igen. Det vi sige, at på den måde kan man også hjælpe Moldova og Georgien, siger han.

Peter Viggo Jakobsen pointerer, at optrapningen af våbenhjælp er kommet som en konsekvens at, at Ukraine har klaret sig rigtig godt på slagmarken.

- I starten var man jo bange for, at russerne ville vinde hurtigt, og at det ville blive en kort krig. Vi prøver nu at sørge for, at russerne taber eftertrykkeligt. Men så længe vi ikke går ind direkte og blander os med våben og soldater, og at Ukraine ikke begynder at angribe ind i Rusland, så er det okay, siger han.

- Den vestlige antagelse er, at det er okay at skubbe russerne ud af Ukraine. Jeg har jo sagt, at hvis russerne begynder at miste det hele – altså både Krim og områderne i Donbas - så kan jeg godt være bange for, at de vil bruge taktiske atomvåben for at stoppe ukrainerne.