Futsal: Knebent nederlag efter målfest

Det grønlandske landshold tabte deres tredje kamp i træk ved futsalturneringen Nordic Cup torsdag, men med den mindste marginal.

Futsal-landsholdet har ikke formået at få point ved Nordic Cup, der spilles i Danmark i disse dage.

Landsholdet var meget tæt på at få point, og havde muligheder for at vinde kampen mod Sverige torsdag, da holdet førte to gange i kampen. Men da kampen blev fløjtet af, stod der 5-6 til svenskerne.

Dermed har det grønlandske landshold tabt samtlige deres kampe ved den nordiske futsalturnering.

Dog har Grønland stadig mulighed for at få point. I dag, fredag, gælder det nemlig det danske hjemmebanehold.

Kampen starter klokken 15.00 grønlandsk tid.

Powered by Labrador CMS