Futsal-landsholdet: Her er truppen til Nordic Cup

Grønland kommer med til futsal-turneringen Nordic Cup for tredje år i træk. Kalaallit Arsaartartut Kattuffiat oplyser, at landsholdet er velforberedt i år.

Futsal-turneringen Nordic Cup, med deltagere fra Danmark, Finland, Norge, Sverige samt Grønland, løber af stablen på Skjern Bank Arena fra den 4. til den 8. december. Det oplyser fodboldforbundet, Kalaallit Arsaartartut Kattuffiat, KAK, i en pressemeddelelse.

- Man skal lægge mærke til, at futsal-landsholdet er velforberedt i år, meddeler fodboldforbundet.

KAK oplyser, at landsholdet har trænet sammen i starten i oktober og har spillet forberedelseskampe op til Nordic Cup i forbindelse med Killiliisa Cup. Der vil være sidste træningslejr i Danmark før turneringen.

Stor optimisme

Det fremhæves, at der er stor optimisme forud for turneringen. Her går landstræner René Olsen efter en top tre placering i turneringen.

- Det giver en forpligtelse til landsholdet, lyder det fra KAK.

Der vil være gratis entre for tilskuerne i Skjern Bank Arena og KNR viser desuden alle Grønlands kampe. KAK håber på støtte fra publikum.

Her er truppen til Nordic Cup:

Målmænd:

  • Malik Hermarij
  • Malik Mikaelsen

Spillere:

  • Ari Hermann
  • Nick Reimer
  • Rene Eriksen Petersen
  • Karsten Andersen
  • Nukannguaq Zeeb
  • Patrick Frederiksen
  • Malik Juhl
  • Niklas Thorleifsen
  • John Ludvig Broberg
  • Markus Jensen
  • Frederik Funch
  • Søren Kreutzmann
  • Julius Motzfeldt
  • Bastian Rosing
  • Amos Rosbach
Powered by Labrador CMS