futsal

Futsal-landsholdet godt tilfreds med præstationen ved Nordic Cup

Det grønlandske futsal-landshold blev igen nummer fem ved den nordiske futsal-turnering. Holdet er godt tilfreds med præstationen ved turneringen

Det blev en femteplads ved Nordic Cup-turnering for det grønlandske landshold

- Vi fik færre point end sidste års Nordic Cup, men i år tabte vi kun to kampe, mens det blev til tre nederlag sidste år. Vi kan følge godt med spillemæssigt.

Det siger futsal-landsholdets assistenttræner Kaassannguaq Zeeb til Sermitsiaq.AG, efter landsholdet blev nummer fem ved Nordic Cup, der blev spillet i Norge sidste uge.

- Vi har klar til at tage en yderligere skridt, hvor vi skal have mere erfaring og spille flere kampe, fremhæver han.

- Igen i år spillede vi godt mod Finland i anden halvleg. I andre kampe satte vi flere føringer over styr, hvor vi sagtens kunne have vundet. Derfor er vi godt tilfredse med holdets udvikling. Der er kun få deltaljer, der skal ordnes, før vi kan være med i toppen af skandinaviske hold. Der er en god fremtid for de grønlandske spillere, fortæller Kaassannguaq Zeeb, der samtidigt siger, at holdet vil kæmpe for en bedre placering, hvis holdet deltager ved samme turnering næste år.

Og det har været en lærerig turnering for holdet, siger den assisterende træner.

- Vi har mange nye spillere, og vi spiller anderledes. Vi kunne have spillet hårdere i turneringen, og til næste gang skal vi fokusere på, hvordan vi skal spille når vi er bagud eller når vi fører kampe. Og vi skal være mere kyniske foran målet, påpeger Kaassannguaq Zeeb.

- Nu skal vi træne mere på taktikken og træne systemer, så vi udvikler os yderligere, lyder det fra Kaassannguaq Zeeb.

Ved turneringen vandt de forsvarende mestre, Finland, endnu en gang, med maksimumpoint. Danmark og Norge blev henholdsvis nummer to og tre, mens Sverige sluttede som nummer fire.

Powered by Labrador CMS