Futsal-landsholdet får ny assistent træner

Efter Tekle Ghebrelul har valgt at forlade det grønlandske futsal-landshold har fodboldforbundet fundet ny assistent træner

Arkivfoto

Kaassannguaq Zeeb er ny assisterende landstræner for herrelandsholdet i futsal.

Det skriver fodboldforbundet KAK i en pressemeddelelse.

Forbundet oplyser til Sermitsiaq.AG, at Tekle Ghebrelul, der i august sidste år blev ansat som assisterende træner, selv har valgt at forlade sin post.

Landstræner René Olsen ser frem til samarbejdet med Kaassannguaq Zeeb:

- Det er vigtigt for os at have et stærkt trænerteam med erfaring på højt niveau. Kaassannguaq, som også er træner for IT-79 herreholdet, er stadig aktiv som spiller og været med på landsholdet, har potentiale og kan blandt andet videregive sine erfaringer til de unge spillere.

Powered by Labrador CMS