Futsal er i fremgang for kvinder - men har også udfordringer

Sidste år etablerede KAK kvindelandshold i futsal, som har været med til at opblomstre sporten. Trænerudviklingen på kysten skal være med til at opbygge sporten, mener assisterende landstræner for kvindelandsholdet i futsal og formanden for KAK.

I disse dage spilles grønlandsmesterskaberne i futsal for U18-piger i Nuuk.Fire hold deltager ved turneringen, Young Guns, B-67 og KAK Campus fra Nuuk samt N-85 fra Narsaq.
Offentliggjort

I disse dage spilles grønlandsmesterskaberne i futsal for U18-piger i Nuuk.

Fire hold deltager ved turneringen, Young Guns, B-67 og KAK Campus fra Nuuk samt N-85 fra Narsaq.

Sermitsiaq.AG har talt med assisterende landstræner for kvindelandsholdet i futsal, Aili Pedersen, og formanden for fodboldforbundet Benjamin Kielsen, om hvad status er for futsal for kvinder i Grønland.

Vil gerne møde andre landshold

Sporten er i fremgang, siger Aili Pedersen.

- Hvis vi skal sammenligne os med Danmark, er vi foran i udviklingen. Men det er svært at vurdere, hvordan vi står blandt andre lande, da vi kun har været i Danmark for at spille kampe. Vi må ud til andre lande, så vi kan rigtig måle os, hvordan vi står, siger Aili Pedersen.

Hun håber, at det grønlandske kvindelandshold kan møde enten Sverige eller Finland, som har etablerede landshold.

Hun ser positivt på udviklingen af sporten, især efter KAK etablerede kvindelandshold sidste år. Tidligere i år spillede landsholdet flere kampe mod klubhold i Danmark, da Danmark ikke har landshold.

- Det er tydeligt at se, at spillerne er blevet mere motiverede, siden der nu er blevet etableret et landshold. Men hvis der skal ske yderligere udvikling, bør der være trænerkurser på kysten. Jeg håber virkeligt på, at vi bliver ved med at opbygge fremgangen, hvor der altid er aktivitet. Men der er stadig ulighed i finansieringen af landsholdet, hvor kvindelandsholdet ikke bliver støttet lige så meget som herrelandsholdet, og vi bliver heller ikke støttet af Elite Sport Greenland, lyder det fra assisterende landstræner for kvindelandsholdet i futsal, Aili Pedersen.

Videreudvikling

Formanden for KAK, Benjamin Kielsen, ser således fremgang blandt kvinderne i futsal.

- Bestyrelsen i KAK bestræber os på videreudvikling hos kvinderne. Vi har jo allerede en spiller, der har spillet i Champions League (Asii Kleist Berthelsen, red.) og nu må vi arbejde efter, at flere spillere går i samme retning, siger han.

Benjamin Kielsen er enig med Aili Pedersen i, at der bør være trænerudvikling.

- Det er trænerne, som grundlægger flere spillere på kysten. Og vi skal blive ved med at have fodbold-og futsalskoler. Og vi har planer til kvinder i den nærmeste fremtid, som jeg ikke kan sige noget om på nuværende tidspunkt, oplyser han.

Finansiering til landsholdene

- Skal landsholdene finansieres ligeligt?

- Det er svært at sige, da det er bestyrelsen, som bestemmer, hvordan finansieringen til landsholdene se ud. Det afhænger også både af, hvilke turneringer de skal deltage i, og hvilke målsætninger landsholdene har, svarer formanden for KAK.

Han oplyser, at KAK har købt en digital platform, der skal hjælpe trænere med alt omkring træning og organisation, som skal viderebringes til klubberne i kysten.

Powered by Labrador CMS