Beredskab

Sådan fungerer den nye vagtcentral

Når du ringer til politiet fremover bliver telefonen altid taget i Nuuk

Offentliggjort

I dag blev politiets nye vagtcentral i Nuuk indviet.

Det betyder, at man ikke altid kommer til at tale med sin lokale politistation/-betjent men et nationalt kontor.

Se billeder: Politiet har fået en vagtcentral

Ringer man 70 14 48 vil det være en medarbejder på den nye vagtcentral i Nuuk, der modtager henvendelsen.

Derefter skal de vurdere, hvad politiet skal foretage sig i forhold til henvendelsen, og hvem der skal gøre det. Det kan for eksempel være at tilkalde politipersonale lokalt, som skal sendes ud til opgaven.

Bedre og hurtigere
I dagtimerne på hverdage dækker vagtcentralen Nuuk, men når klokken bliver 16 på hverdage og frem til kl. 8 næste morgen, samt hele weekenden, så dækker den hele landet fra nord til syd – uanset, om du som borger ringer fra Tasiilaq, Upernavik eller Narsarsuaq.

- Forhåbentlig vil vagtcentralen hjælpe Grønlands Politi til at løse opgaverne endnu bedre og hurtigere, siger Jens Henrik Højbjerg, der er rigspolitichef for alt dansk og grønlandsk politi, da han indviede vagtcentralen.

Vagtcentralen bliver tilknyttet politiets kommandostation (KSN), som er i stand til at koordinere indsatsen i forbindelse med både daglige hændelser og større, uvarslede hændelser.

Nyansættelser
På den landsdækkende vagtcentral arbejder vagtchefer, vagtchefassistenter og serviceassistenter, der alle er særligt uddannet til at varetage denne opgave.

I forbindelse med oprettelsen af vagtcentralen er der blevet ansat otte civile personer – alle ansat som serviceassistenter, som er rekrutteret uden for politiet.

Se billeder: Politiet har fået en vagtcentral

Powered by Labrador CMS