Fundet på gaden: 27-årig stukket med kniv i Nuuk-bydel
En 27-årig mand blev fundet på gaden mandag aften i Nuuk-bydelen Nuussuaq. Manden var blevet tildelt flere knivstik.
Merete Lindstrøm
Grønlands Politi er i gang med efterforskningen af et knivstikkeri i Nuuk.
Politiet fik mandag kl. 19.53 anmeldelse om, at en mand var blevet stukket med kniv i bydelen Nuussuaq.
Manden blev fundet på vejen Nuussuaq tæt ved dagligvareforretningen Akiki.
- Der er tale om en 27-årig mand, som er blevet tildelt knivstik.
Uden for livsfare
- Knivstik er altid alvorlige, men han er uden for livsfare, siger Lars Bjerregaard, vicepolitiinspektør og linjechef for efterforskningen ved Grønlands Politi, til Sermitsiaq.AG.
Han fortæller, at en 26-årig mand er mistænkt for at stå bag og anholdt i sagen.
Derudover er det endnu begrænset, hvad vicepolitiinspektøren kan sige, om eksempelvis hvor knivstikkeriet præcist fandt sted:
- Vi er i gang med at efterforske de nærmere omstændigheder, siger Lars Bjerregaard.
Politiet har endnu ikke taget stilling til, om den 26-årige skal fremstilles i grundlovsforhør. Det afhænger af den videre efterforskning.
Stormvarsel for Tasiilaq DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...