Frivillige leder efter savnet mand

Flere frivillige borgere er i fredag begyndt at søge efter den savnede 32-årige mand i Nuuk. Ingen har set ham siden den 7. december.

Hvor er Amos Martin Jonassen? Flere frivillige bruger nu deres fritid til at afsøge store dele af Nuuks tre bydele for at finde ham.

12 dage er gået siden Amos Martin Jonassen sidst er blevet set.

Frivillige i Nuuk er nu gået sammen og begyndt at søge efter den savnede, 32-årige mand, Amos Martin Jonassen, der ikke er set siden den 7. december. Den frivillige del af eftersøgningen er startet fredag den 16. december, hvor flere beboelsesområder og andre steder er afsøgt.

Det er Rosa L. Lorentzen og Marie Kristine Jakobsen Middelfart, der har oprettet en Facebookside ”Ammu Amos Martin nanisigu” (”Lad os finde Ammu Amos Martin”, red.), hvor der er lige knap 600 medlemmer. På Facebooksiden er der en liste over de områder, som allerede er afsøgt.

- Jeg kender Amos Martin personligt, og er i familie med ham. Jeg synes, det er så svært at savne en person. Og juledagene lige om et par dage gør det ekstra svært. Så for at finde svar og give lidt ro til familien, har vi besluttet os og etablere en søgning på frivillige basis, fortæller initiativtager Rosa L. Lorentzen til Sermitsiaq.AG.

Fastholder håbet

De seneste tre dage er flere områder allerede afsøgt, oplyser hun. Amos Martin Jonassen blev sidst set ved havneområdet i Nuuk onsdag den 7. december.

Rosa L. Lorentzen forklarer, at hun med eftersøgningen håber på at finde svar om, hvad der er hændt den savnede mand.

- Selvfølgelig håber jeg på, at vi finder ham så sagen kan lukkes hurtigst muligt. Og jeg håber stadig på, at vi finder ham i god behold. Vigtigst af alt, så håber jeg, at familien snarligt får vished om, hvad der er sket, siger Rosa L. Lorentzen.

Politiet har afsøgt området fra blok 16 og ned til sanabugten. Vagtchef Bruno Brix oplyser, at politiet på nuværende tidspunkt ikke leder efter Amos Martin Jonassen fysisk, men at efterforskningen nu er drejet mod kontakt til rederier for at finde ud af, om den savnede er rejst ud af Nuuk.

- Vi har ingen konkrete oplysninger om, hvor han kan være, så det er en svær sag. Men vi håber, at vi får konkrete oplysninger snart, så vi finde ham. Der må være folk der ved noget, og de må gerne komme med oplysningerne, siger vagtchef ved Grønlands Politi, Bruno Brix.

Behov for flere frivillige

De frivillige har også været i kontakt med politiet og oplyst om, hvilke områder i Nuuks tre bydele er blevet afsøgt. Der er dog fortsat en stor del af byen, der endnu ikke er blevet tjekket af de frivillige.

- Nuuk er en stor by. Der er flere beboelsesområder, byggeriområder, bådpladser og andre fristeder som vi skal lede igennem. Vi har brug for flere frivillige. Jo flere vi er, jo større områder kan vi afsøge, siger Rosa L. Lorentzen.

Rosa L. Lorentzen opfordrer ligesom politiet til at afsøge skure eller omkringliggende steder ved beboelsesområder og oplyse til gruppen af frivillige, hvor borgerne har været og kigge.

Beskrivelse af den savnede:

  • Mand
  • 32 år
  • Ca. 165 cm høj
  • Spinkel af bygning
  • Rød kasket, sort arbejdstøj, går i gråsorte sko med hvide striber af mærket Salomon.

Politiet kan kontaktes på 70 14 48.

Stormvarsel for Tasiilaq
DMI har udsendt et kategori 2 stormvarsel for Tasiilaq, gældende fra den 6. marts 2024 kl. 09.00 til den 7. marts 2024 kl. 01.00. Stormen vil have vindhastigheder på 25-27 m/s fra nordøst, med...
Vellykket Snow Fest fejrede kreativiteten
Med en imponerende blanding af sne, musik og fællesskab blev årets Snow Fest i Nuuk afsluttet i weekenden. Mens den officielle vinder blev kåret, deltog de besøgende også aktivt i begivenheden, og...
Powered by Labrador CMS