Fristed for unikke isbjørne: Kongen af Arktis tilpasser sig
Selve symbolet på klimatruslen – isbjørnen – får forstyrret sine jagtmuligheder af varmen. Men en lille grønlandsk bestand har vist sig at have gener og en adfærd, der kan være af stor betydning for forståelsen af hele isbjørneartens mulighed for at overleve.
En unik bestand på kun omkring 200 isbjørne kan måske vise sig at have nøglen til forståelsen af, hvordan det ikoniske rovdyr kan tilpasse sig klimaændringerne.
Men det vil kræve handling, skriver avisen AG.
Ifølge to højt estimerede – og pensionerede – isbjørneforskere, Erik W. Born og Øystein Wiig, kan løsningen være at etablere et naturreservat til den særlige isbjørnebestand, som blev opdaget i forbindelse med den store isbjørneundersøgelse i Østgrønland.
AG har spurgt, hvorfor det er SÅ vigtigt at bevare netop disse bjørne?
- Det er helt centralt. Bestanden er meget speciel, da den har en genetisk profil, der adskiller den fra samtlige andre isbjørnebestande, svarer Erik W. Born.
Han peger på, at bestanden ved sin tilstedeværelse i det afgrænsede område mellem Tasiilaq og Prins Christians Sund har bevist, at den kan overleve under forhold med ustabilt vejr, varme, og meget lidt havis.
Netop disse omskiftelige vilkår – fremkaldt af klimaforandringerne – vil man i stigende grad vil se (og allerede ser) i andre, mere arktiske områder, hvor der lever isbjørne, fremhæver Erik W. Born.
- Det vil sige, at den lille sydøstgrønlandske bestand har nogle gener, der bør bevares for fremtiden, fordi disse gener kan være af stor betydning for hele isbjørneartens overlevelse, da der er tale om en gruppe dyr, der genetisk og adfærdsmæssigt er tilpasset et varmere klima med mindre havis, uddyber han.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her: