Frisk fyr fylder 80

Ligefra morgenstunden stod Ikinngutigiit, Den grønlandske Forening I Aalborgs kor for at ære fødselaren med en sang, et kor som Rikka selv er aktivt med i.

Ved en bemærkning om, at han Rikka, må have været en artig dreng, da det er en usædvanlig smuk forårssolskinsdag i Danmark, lød der et fnis og en uforståelig bemærkning fra til tilstedeværende familemedlem fra de tilstødende lokaler, men os der har haft fornøjelsen af at lære Rikka at kende, ved at han med hans aldrig svigtende lune og menneskelige nærvær har en ikinngut, en ven, vi bare har allesammen.

Ricard er født i Kangaamiut 11.april 1931, dimitteret som lærer og kateket fra Ilinniarfissuaq, Nuuk, 1952, derefter lærer i Ilulissat og Aasiaat, kom til Qaanaaq, Avanersuaq 1956, og begyndte for alvor sit kirkelige arbejde som kateket der. Han blev, af sine overordende opfordret til at blive præst, hvad han blev først i Qasigiannguit i 1965 og siden i Ilulissat i 1973. 1980 blev han udvævnt til provst under vicebiskoppen og har derefter nødt sit otium fra 1996 i Humlebæk, og siden 1996 i Aalborg, hvor stadig er aktiv som forfatter i grønlandske lærebøger, debatoplæg og bibelstof.

Som han selv udtrykker det: "Hvis jeg får lov at leve", vil jeg udgive noget hvert år. I år er et værk med titlen "Inuusuttunut allakkat" (Et brev til de unge) på støbeskeen, en bog med et budskab til de unge om hvad de skal passe på og holde øje med, forholde sig til. En bog om hans fødeegn Maniitsoq er ligeledes under opsejling, ligesom en anektotesamling skulle være på vej, det er lige Rikka, som vi kender ham, kan altid se det morsomme og sjove i udtale og reaktioner han viderebringer til dem omkring sig.

Vi grønlændere i Aalborg/Nordjylland sætter stor, stor pris på at han er villig til at forrette grønlandske gudstjenester, også selvom han ikke må/skal for en øvrighed i Grønland - han gør det gerne for sine landsmænd, også selvom han ikke får ussel mammon! skriver Rimdal Th. Høegh.