Mod frihedens kyst
Lars-Emil ser frem til at høre folkets røst om forfatnings-udkastet, men hvad forventer han selv af processen – og hvordan føles det at være nået hertil?
76-årige Lars-Emil Johansen har problemer med synet og har derfor endnu ikke fået nærstuderet udkastet til en ny forfatning. Men han kan se planen klart for sig.
- En forfatning er adgangen til at springe over på den anden side af elven. Det er nøglen til selvstændighed, siger han til avisen AG.
Begrebet »trædesten« har den tidligere landsstyreformand ofte anvendt om processen mod selvstændighed. Hjemmetyret i 1979 var den første sten. Selvstyret den næste.
- Forfatningen er den lille, ekstra trædesten, som skal hjælpe til, at springet til friheden ikke bliver for stort, siger han.
- Hvornår skal det sidste spring tages?
- Man kan gøre det meget hurtigt eller vente meget længe. Der er gået over 40 år siden hjemmestyret – og 14 år siden selvstyret. Så vi har for vane at skynde os meget langsomt, svarer han.
- Hvordan ser du processen for dig?
- En grundlov er folkets lov, så i første omgang skal vi have den store folkelige debat om dette udkast, hvor der kan komme forslag til ændringer, forbedringer og tilføjelser. Den tager vel to år og her efter er de videre skridt op til Inatsisartut.
Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:
