De frie medier
Chefredaktør på AG og administrerende direktør i mediehuset Sermitsiaq.AG, Chr. Schultz-Lorentzen, advarer i ugens AG-leder politikerne mod at vende det blinde øje til de uafhængige mediers eksistensgrundlag.
DE FRIE MEDIER udkæmper i disse år en dramatisk overlevelseskamp – fra Australien til Grønland. Det skyldes flere faktorer. Men især at milliarder og atter milliarder af annonceindtægter forsvinder til facebook og Google. Coronaen har tilsvarende været en økonomisk mavepuster for medierne. Men også på andre punkter er de frie medier under pres for at kunne udfylde deres demokratiske rolle. Vi befinder os i en international krisetid, hvor magthavere åbenlyst forsøger at kontrollere de offentlig finansierede medier ved at favorisere og styre dem på bekostning af den uafhængige presse. Som eksempelvis i Rusland, hvor Putin kan skrue op og ned på bevillingerne, hvis ikke »historien« fortælles, som det ønskes. Eller gå endnu voldsommere og brutalt til værks. Herhjemme kunne det også være bedre. Politikerne kunne skele til de nordiske lande, hvor regeringer og parlamenter anser et bredt udvalg af professionelle medier for essentielt for den demokratiske debat og bevarelse af landenes kulturdna i en stadig mere globaliseret verden. En styrke og nødvendig, der ikke er gratis. Samt et vigtigt bolværk mod strømmen af fake news på de sociale medier.
MENS NAALAKKERSUISUT DE seneste år har styrket KNR økonomisk, har politikerne skåret hårdt i medietilskuddet til de frie medier. I næste uge skal de frie medier på skafottet igen. Her behandler Inatsisartut et forslag fremsat af Naalakkersuisut om at fjerne projektstøtte-ordningen til de frie medier, hvor ubrugte midler hidtil har kunnet overføres til mediestøttens driftspulje, hvis Finansudvalget godkendte en ansøgning. En lov, som mediehuset Sermitsiaq.AG, har haft gavn af. Såfremt forslaget vedtages vil det grønlandske medietilskud til Sermitsiaq.AG reduceres til 750.000 kroner om året. Det er ikke meget mere end, hvad én informationschef i den offentlige sektor får i årsløn – og netop kommunikations- og informationsjournalister har kommunerne, selvstyret og de offentlige ejede selskaber ansat i stor stil.
FOR 10 ÅR SIDEN var det offentlige driftstilskud på 2.5 millioner kroner. Uden et dansk medietilskud ville det se sort ud. På Færøerne er tilskuddet fra Lagtinget i dag på 2 millioner kroner. Ser man på to af de nordiske lande, vi også har et tæt forhold til, lyder det årlige tilskud til den frie presse pr. indbygger i Island på 56.000 kroner, i Danmark er man oppe på 72.000 kroner - og i Grønland 13.000 kroner. I Danmark modtager de to aviser, Kristeligt Dagblad og Information, hver 25 millioner kroner i mediestøtte om året. Blot for anskuelighedens skyld. Blot for at vise, hvordan andre prioriterer mediemæssig diversitet.
DER SKAL IKKE herske tvivl om, at mediehuset Sermitsiaq.AG i den bedste alle verdener ville foretrække at tjene alle sine egne penge selv og være fri for mediestøtte. Men sådan er virkeligheden ikke. Men den kunne måske blive lidt bedre. Der behøver ikke langvarige medieundersøgelser fore at foreslå, at KNR må ophøre med at sælge kommercielle reklamer. Det er et marked, hvor de frie medier – der ikke har 72 millioner kroner i ryggen – skal tjene deres penge. KNR har desuden mange andre fordele. De kan tilbyde offentlige lejeboliger til deres medarbejdere. Mediehuset skal købe en bolig på det private marked. KNR har gratis sendenet. Mediehuset modtager ingen portostøtte. Ja, listen er lang. Alt behøver nødvendigvis ikke at være lige. Men der skal være fair konkurrence. Det er ikke rimeligt, at Naalakkersuisut på den ene side ønsker, at de frie medier skal tjene deres egne penge og samtidig undergraver muligheden med reklamer i KNR og nedskæringer af mediestøtten. Det holder ikke.
MANGFOLDIGHED I NYHEDSBILLEDET er rasende vigtig. Den frie presse er herudover en kulturbærende faktor på en række andre områder. Desto færre grønlandske medier, desto færre vil vedligeholde det grønlandske sprog i det offentlige rum og være et stadig vigtigere og nuancerende værn mod danske medier. Udenlandske medier står allerede stærkt og fordansker vores virkelighed. Se på TV2-sagen, hvor der blev spredt falske rygter om Múte B. Egede. Her var de grønlandske medier på barrikaderne. Hvis vi ikke fastholder disse grønlandske åndehuller, bliver vi mere afhængige af nyhedskilder udefra som af gode grunde ikke har en grønlandsk vinkel og i sagens natur skrives på et andet sprog. Der står meget på spil. Ikke kun her og nu. Men også på den lange bane. Der er ufattelig mange gode grunde til ikke at gå Putins vej. Styrk det frie ord og den frie presse. Lad være med at bekæmp den.