Free association: Hvad skal til for at være et ligeværdigt og selvstændigt folk?

Grønlands muligheder for at opnå mere politisk selvstændighed via en såkaldt free association-aftale er nævnt i bemærkningerne til forfatningsforslaget, der blev afleveret af Forfatningskommissionen tidligere i år.

I et nyligt udgivet såkaldt policy brief skriver tre forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og Ilisimatusarfik, at free association i Grønland vil kræve svære valg.

Hvis politikerne ønsker at gå videre med ønsket om free assaociation, er det nemlig vigtigt, at der formuleres nogle konkrete krav og ønsker til, hvad det er, Grønland ønsker at have ud af en free association-aftalen med Danmark eller et andet land.

Forskerne har derfor formuleret tre anbefalinger, hvor de to er til Grønland og den sidste til Danmark:

• Der er behov for en mere nuanceret debat i Grønland om de juridiske, politiske og økonomiske muligheder og udfordringer baseret på erfaringerne fra den håndfuld lande, som har Free Association.
• Befolkning og politikere i Grønland må gøre op med sig selv, hvad en Free Association-aftale skal indeholde, for at man både kan føle sig som et ligeværdigt selvstændigt folk og samtidig i nødvendigt omfang samarbejde med andre om at løfte de opgaver, befolkningen og omverdenen kræver af en stat.
• Danske politikere kan bidrage til, at Grønland opfatter forholdet til Danmark som mere ligeværdigt ved at indgå konstruktivt i debatten om Free Association og hvilke elementer, der kunne være acceptable for Danmark.

Kilde: DIIS Policy Brief, Free Association i Grønland vil kræve svære valg, af Mikkel Underlin Østergaard, Rasmus Leander Nielsen & Ulrik Pram Gad

Modstridende udmeldinger

Forskerne giver en række eksempler på, hvordan der gennem årene har været modstridende udmeldinger om formålet med free association samt centrale emner, som ikke er afklaret - såsom statsborgerskab:

- Skulle Free Association sikre dansk statsborgerskab og dermed adgang til de danske institutioner, eller skulle Free Association garantere særlig adgang for grønlændere som ikke-statsborgere, spørger forskerne.

De hæfter sig også ved, at nogle har fremhævet sikkerheds- og forsvarspolitik som områder, hvor suverænitet bør deles under Free Association.

- For andre er hele pointen med at overgå til Free Association at få fuld suverænitet over netop disse følsomme områder, står der i policybriefet. Ifølge forskerne vil sikkerhedspolitik og sikkerhedsinteresser være et værdifuldt aktiv for Grønland ved eventuelle fremtidige forhandlinger om free association.

Bred opbakning vil gøre det sværere for Danmark

Det kan få stor symbolsk betydning og politisk betydning for Grønland at få sin egen forfatning, men erfaringer fra andre ø-samfund under afkolonisering er, at uden bred opbakning kører processen af sporet, lyder det fra de tre forskere:

- Grønlandske meningsmålinger viser konsekvent, at der kun er flertal for selvstændighed, hvis velfærden er sikret, skriver forskerne og fortsætter:

- Det vil kræve klarhed over hvilke konkrete aftaler, Grønland ønsker med omverdenen. Og klarhed over om Danmark eller andre er interesserede i at indgå i de aftaler, Grønland ønsker sig. Klare svar kan man kun få ved at formulere krav og ønsker tydeligt. Og bred opbakning vil gøre det sværere for Danmark at sige nej.

I denne uge skal Inatsisartut debattere, hvordan det skal arbejdes videre med forfatningsforslaget.