Frederik Elsner får roser af Gaffa

Frederik Elsner udgav nyt album tidligere i år, som er blevet positivt anmeldt af anerkendt musikmedie. Blandt andet kalder de ham for "et talent ud over det sædvanlige".

Frederik Elsner med sin soloalbum, Sikiinnarpugut, er blevet anmeldt af internationalt anerkendt musikmedie

Det blev til fire ud af seks stjerner til Frederik Elsners seneste album fra Gaffa, der er Skandinaviens største og ældste musikmedie.

- Elsner er gennemmusikalsk, og – selv om han synger på hvislende grønlandsk – så sigter han også helt åbenlyst, som med Nanook – mod et internationalt publikum, skriver anmelder Ivan Rod.

Flere musikere optræder i albummet, hvor der blandt andet blev samarbejdet med Ole Kristiansen, Julie Berthelsen og Rasmus Lyberth.

- Albummets bedste nummer er efter min mening titelnummeret "Sikiinnarpugut" – som klart rummer en grønlandsk instrumentering side om side med de moderne, elektrificerede, vestlige instrumenter, skriver anmelderen.

Har været spændt

Frederik Elsner er glad for, at hans seneste album er blevet anmeldt af et så stort medie.

- Det er stort, at blive anmeldt af en internationalt anerkendt musikmedie, og få endda god anmeldelse. Jeg har været selvfølgelig været spændt over anmeldelsen, derfor er jeg glad for at blive bekræftet på denne måde, siger han til Sermitsiaq.AG.

Giver motivation

Det kan være med til at få mere opmærksomhed.

- Mange kunstnere sender deres værker til Gaffa, og kun få bliver anmeldt, derfor er jeg stolt over, at grønlandsk musik også kan blive anmeldt i det medie. Jeg bliver motiveret til at lave mere musik, lyder det fra Frederik Elsner.

Albummet 'Sikiinnarpugut' indeholder ti sange og udkom 1. oktober.

Powered by Labrador CMS