angreb

Fransk soldat åbner ild mod angriber i Paris

Indenrigsministerium betegner hændelse i Paris som alvorlig. Mand ville formentlig ind på Louvre med kuffert.

En af de soldater, der bevogtere Louvre åbnede i dag ild mod en formodet angriber.

En fransk soldat åbner ild efter at være angrebet i det centrale Paris. Angriberen forsøgte at komme ind på museet Louvre med en kuffert, oplyser en politikilde.

Det franske indenrigsministerium betegner på Twitter hændelsen som alvorlig.

Sikkerheden er truet, fremgår det.

Angriberen var bevæbnet med en kniv, oplyser tv-stationen RTL. Det bekræftes af en politikilde.

Han blev skudt og alvorligt såret under forsøget på at trænge ind på det berømte museum. Manden er nu tilbageholdt af politiet.

Politiet har afspærret området ved Louvre, og ifølge de franske medier er metrostationen i nærheden afspærret og lukket.

Soldaten, der åbnede ild, var klokken 10 på patrulje ved indkøbscentret Carrousel ved siden af Louvre, da manden dukkede op med en kniv i hånden, rapporterer RTL.

Frankrig er de seneste to år blevet ramt af flere terroraktioner med mange dræbte.

Powered by Labrador CMS