Gå til hovedindhold

Fragtprisstigninger ikke vedtaget - endnu

Intet er blevet besluttet af Naalakkersuisut, efter at RAL har ansøgt om at hæve priserne på fragt med 10 procent

Efter at Royal Arctic Line har ansøgt Naalakkersuisut om lov til at hæve priserne på fragt med 10 procent, beroliger naalakkersuisoq for sundhed og infrastruktur Steen Lynge fra Atassut nu med, at Naalakkersuisut endnu ikke har taget stilling til ansøgningen.

- Hvis man læser, hvad jeg svarerede medlemmerne af Inatsisartut Knud Kristiansen og Gerhardt Petersen fra Atassut den 15. januar, er det ikke i overensstemmelse med det indtryk, som overskriften efterlader, siger Steen Lynge, der reagerer på en overskrift på knr.gl, som nu er skiftet fra ”Lynge: Ti procent prisstigning på fragt” til ”Stigning i fragtpriserne på vej”.

- I svaret til de to Inatsisartut-medlemmer fremgår det, at ’RAL’s anmodning om fragtratestigninger endnu er ikke færdigbehandlet. Derfor har Naalakkersuisut endnu ikke taget endelig stilling til ansøgningen, fastslår Steen Lynge.

Siumut: Hvad med konkurrence? 
Medlem af Inatsisartut for Siumut Karl-Kristian Kruse har stillet to paragraf 37-spørgsmål i forbindelse med RAL’s ønske om at hæve priserne på fragt med 10 procent.

- Hvis man vil indføre prisstigning her i landet, må vi begynde at tænke på andre destinationer end Aalborg, da jeg mener, at priserne vil blive lavere, hvis der kommer konkurrence inden for fragtsejlads, siger Karl-Kristian Kruse.

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER