Fragtfly indsættes to gange ugentligt

Der vil fremover være to dage om ugen, hvor breve og pakker fragtes mellem Købehavn og Kangerlussuaq under coronakrisen.

Arkivbillede.

Breve og pakker fra udlandet skal fremover fragtes til Kangerlussuaq tirsdag og torsdag.

For udover luftbroen mellem Nuuk og København via Keflavik med Dash 8, indsættes der et større fragtfly mellem Kangerlussuaq og Købehavn.

Det oplyser selvstyret i en pressemeddelelse.

- Dette tiltag vil sikre, at den fortsatte befordring af post og fragt til og fra Grønland kan opretholde en volumen, der sikrer mod ophobning. Således kan der fortsat sikres mulige reservedele til kritisk infrastruktur hos eksempelvis Nukissiorfiit, Tele-Post A/S, Air Greenland A/S og Mittarfeqarfiit samt almindelig vareforsyning til forbrugerne, lyder det.

Air Greenland A/S, Disko Line A/S og Norlandair opretholder en fartplan for post og fragt til byer og bygder som foreskrevet i servicekontrakterne, lyder det.

Derudover fortsætter Royal Arctic Line A/S sejladsen som hidtil.

Powered by Labrador CMS