Fotoserie: OL-åbning - en farverig fest

Så er OL i Tokyo officielt skudt i gang med en åbningsceremoni fyldt med optræden, farver og festfyrværkeri

Efter at være udsat et år på grund af coronapandemien er OL i Tokyo endelig blevet officielt skudt i gang.

Se billeder fra åbningsceremonien herunder:

Hækkeløberen Sara Slott Petersen og sejleren Jonas Warrer bærer i fællesskab den danske fane ind i front for en stærkt reduceret dansk delegation.

Kun 22 af de 111 danske atleter tager del i festlighederne.

Årsagen er, at flere atleter skal konkurrere lørdag og søndag, og deres forberedelser skal ikke forstyrres.

Blandt andre er håndboldherrerne fraværende på grund af kampen lørdag.

Andre er slet ikke ankommet til Tokyo endnu, fordi de først skal i aktion senere ved OL.

Danmark var nummer 114 i indgangsrækkefølgen – lige efter Tuvalu og lige før Tyskland.

Selve indmarchen varede i alt cirka to timer.

Uden for det store stadion, hvor åbningsceremonien blev holdt, var der demonstrationer mod afviklingen af legene
Powered by Labrador CMS