Gå til hovedindhold

Fotos: 60 år gamle gaver til Qeqertarsuaq

Ældre borgere i Qeqertarsuaq kan i næste uge være så heldig at finde sig selv på fotos, der er taget tilbage i 1960.

En helt særlig foto-udstilling vil i denne uge åbne på museet, når familien Blom er ankommet til Diskoøen. Cirka 50 lysbilleder er blevet digitaliseret og derefter printet ud i størrelsen 20 x 40 centimeter.

For tandlæge Søren Blom fra Aarhus bliver det et spændende gensyn med Godhavn her næsten 60 år senere, han sidst var på øen. Han var sammen med sin storebror på seks år sammen med forældrene Holger og Lisa Blom, der i et år var henholdsvis distriktslæge og sygeplejerske, tilbage i 1960.

Min fars fotosamling

- Min far døde i 1984. Tilfældigt fandt jeg i kælderen en stor samling lysbilleder, som min far havde taget, mens vi boede i Godhavn. Jeg synes, at billederne skulle have nyt liv på det sted, hvor de stammer fra. Nogen i min alder må kunne genkende sig selv som barn, siger Søren Blom, der har taget sin kone Aase og to drenge med Grønland for at gå i faderen og moderens gamle fodspor.

Søren Blom står med et af de fotos, som indgår i fotoudstillingen
Jørgen Schultz-Nielsen

Søren Blom er glad for, at hans henvendelse til museumsleder Linda G. Ostermann blev positivt modtaget.

- Det har faktisk været et stort arbejde at udvælge og digitalisere de mange billeder, så det er jo bare dejligt, at andre kan se værdien i udstillingen, fortæller Søren Blom, der selv har bekostet udstillingen.

Her gør de gavn

- Planen er at overdrage de digitaliserede fotos til museet. Det må være her, de gør mest gavn for flest, forklarer Søren Blom, der ankommer til Qeqertarsuaq den 23. juli. Udstillingen vil blive gjort klar den efterfølgende dag.

Sæler gøres i stand i Godhavn tilbage i 1960
Holger Blom
Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER