Fotos fra Sisimiut: Vinterlege for studerende under kulden

Forskellige holdkonkurrencer blandt studerende og lærere blev holdt ved KTI Winter Games fredag

Fredag blev den årlige vinteraktivitetsdag afholdt i Sisimiut - KTI

Der var minus 21 grader og vindstille, da solen kom til syne over fjeldet fredag morgen klokken 8:30, hvor starten gik til KTI Winter Games 2018, der er den årlige tilbagevendende vinteraktivitetsdag, som afholdes for elever og lærere på KTI Sisimiut.

Ved KTI Winter Games deltog elever fra gymnasiet, teknisk skole, adgangskursus og råstofskolen desuden Majoriaq og 10. klasse fra Skole 2 i Sisimiut.

- På den måde fungerer aktivitetsdagen i år ikke kun som teambuilding internt blandt KTI-elever, men også som brobygning mellem KTI og potentielt fremtidige elever, der således kan mødes, dele erfaringer med og dyste i fysiske og faglige aktiviteter imod unge mennesker, der er nået længere i deres uddannelse, end de selv er, skriver dansk- og mediefagslærer på GUX Sisimiut, Sune Bell Asmussen.

Dagen blev skudt i gang med en åbningsceremoni ved ungdomshuset med fælles opvarmning og dans, hvorunder KTI-flammen bliver båret ind. Herefter forløb dagen som et overflødighedshorn af holdkonkurrencer, hvorunder de studerende dyster imod hinanden i aktiviteter så forskellige som snow-volley og mind games over sneskulpturer og stomp til katapultskydning og ice-scating.

Det oplyses, at årets vinderhold blev hold EUD 2, der modtog førstepræmien som bestod af biografbilletter til hele holdet.

Powered by Labrador CMS