Forvandlingens kunst

AG’s reporter var en flue på væggen, da Teaterskolen skuespillerelever havde prøver på den næste forestilling, Angakkussaq, der efter premieren i Nuuk skal opføres i Canada. Det foregik så intenst, at vejrtrækningen ændrede sig hos journalisten.

Milla skræmmer åndemanerlæringen og ræven. Ræven vil blive spillet af Dina, men da hun var syg, overtog Salik midlertidigt rollen.

Jeg har tit tænkt over, hvor meget skuespillere mon griner, når de øver. Det er vel ikke sådan at udtrykke andre karakterer end sig selv. Ud fra den halvanden time, jeg og fotograf Leiff Josefsen var med, da skuespillerskolens elever øvede til den kommende forestilling, Angakkussaq, er det et rundt nul.

Det skriver en journalist på avisen AG.

Eleverne – og rapperen Josef Tarrak-Petrussen, som er blevet hentet ind til forestillingen – var professionelle stort set hele vejen igennem. Kun hvis de havde et minut udenfor scenen, blev der slappet af og grinet. Noget af en viljestyrke. Jeg ved ikke, hvor mange gange, jeg ville være brudt ud i latter, men stykkets canadiske instruktør Patti Shaughnessy, forsikrer, at holdet HAR været igennem grineanfaldene.

Hun er imponeret over Teaterskolens tre førsteårselevers seriøse tilgang til skolen. Det gælder Milla Marie Petersen, Salik Gudmundsen Lennert og Dina Fisker Sandgreen, der var syg, da AG var på besøg. Med Angakkussaq venter de unge skuespilleres første turne.

Forestillingen bliver opført i Nuuk til maj, derefter spilles stykket i Toronto, som en del af ’Nordic Bridges’. En kultursatsning iværksat af de nordiske kulturministre, og som foregår i Canada i hele 2022 for at fremme kulturel udveksling mellem de nordiske lande og Canada.

Læs mere i avisen AG, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS