Greenland Oil and Minerals

Fortsat stor interesse for råstofsektoren i Grønland

Magasinet Greenland Oil & Minerals udkommer i en ny udgave den 13. februar

Arkivfotoet har ikke direkte noget med teksten at gøre

Mediehuset Sermitsiaq.AG fortsætter sit fokus på råstofsektoren med det journalistiske magasin Greenland Oil & Minerals og sender en ny udgave på gaden den 13. februar.

I samme ombæring styrker man den kommercielle profil med nye fordele for annoncørerne i magasinet. Mediehuset opgraderer for eksempel annoncerne fra Greenland Oil & Minerals-magasinet, når det første magasin udkommer i 2015. Har man en annonce med i det trykte magasin, får man også et webbanner på det populære website The Arctic Journal - arcticjournal.com - uden beregning.

Det engelsksprogede Greenland Oil & Minerals-magasin er bindeleddet mellem koncessionshavere, offshore erhverv samt øvrige kommercielle aktører og interessenter inden for olie- og mineralindustrien i Grønland og store dele af det vestnordiske område.

Udover at blive distribueret til et stort antal professionelle aktører i branchen, til koncessionshavere og medlemmerne af Grønlands Arbejdsgiverforening fra den 13. februar vil Greenland Oil & Minerals også blive omdelt til deltagerne på PDAC i Toronto I forbindelse med den aktuelle udgivelse af magasinet.

Som noget helt nyt bliver magasinet også fremsendt til ambassader i Danmark, Norge, Sverige, Canada og Storbritannien. Til parlamentarikere i Island, Grønland, Færøerne og Danmark samt medlemmer af EU-Parlamentet.

Magasinet distribueres til ovennævnte modtagere med posten i trykt udgave. Magasinet vil også blive distribueret til alle interesserede i elektronisk udgave via The Arctic Journal på arcticjournal.com.

Der er deadline for trykklare annoncer til Greenland Oil & Minerals den 23. december.

Nærmere information via annoncer@Sermitsiaq.AG

Powered by Labrador CMS