Fortsat ingen afklaring på løn til SIK'ere

Ifølge lønmodtagerorganisationens afdeling i Sisimiut er der stort behov for forbedringer i lønvilkårene for socialhjælpere, pædagogmedhjælpere og kontormedarbejdere. Derfor ønsker afdelingen afklaring på, hvordan overenskomstforhandlingerne står mellem SIK og Selvstyret.

- Som for eksempel fuldfører barnehjælpere tremands arbejde alene på grund af mangel på medarbejdere. Læg dertil, at de ikke får overtidsbetaling. Vilkårene trænger virkelig til forbedringer, påpeger Jens Johansen.

Der er stadig ikke enighed omkring overenskomstforhandlingerne mellem SIK og Selvstyret, hvilket har frustreret portørerne.

Portørerne får nu støtte fra SIK's afdeling i Sisimiut, som ønsker afklaring på hvornår der kommer en afklaring.

- Vi har nu fået nok af dårlige lønevilkår for socialhjælpere, pædagodmedhjælpere og timelønnede uddannede kontormedarbejdere, skriver formanden for SIK-afdelingen i Sisimiut, Jens Johansen, i en pressemeddelelse.

Dermed melder lokalafdelingen sig i koret med portørernes kritik af overenskomstforhandlingerne.

Medarbejdere under pres

Blandt problemerne påpeges det, at de omtalte medarbejdere ikke får overtidsbetalinger, samt at der ikke ansættes uddannede medarbejdere, da der ikke er råd til dem.

- Socialhjælpere, pædagogmedhjælpere og kontormedarbejdere er under pres, for de kæmper hårdt i deres hverdag. Som for eksempel fuldfører pædagogmedhjælpere tre mands arbejde alene på grund af mangel på medarbejdere. Læg dertil, at de ikke får overtidsbetaling. Vilkårene trænger virkelig til forbedringer, påpeger Jens Johansen.

SPS: Nu må vi videre

Derfor råber han nu parterne SIK og Selvstyret op for at høre, hvordan forhandlingerne står til.

- Vi er vidner til svære vilkår til hverdag, og nu må der ske handling, så vi kan komme videre, lyder det fra Jens Johansen.

Powered by Labrador CMS