Qaqortoq

Forsvunden jæger fundet i god behold

Politiet satte eftersøgning i gang, men jæger nåede selv at give livstegn fra sig

En af Air Greenlands helikoptere blev sat ind i eftersøgningen

Politiet modtog torsdag aften en anmeldelse om, at en jæger ikke var vendt hjem som planlagt efter, at han tidligere på dagen var sejlet ud fra Qaqortoq for at gå på jagt.

Læs: Rensdyrjæger fundet i god behold efter flere dages forsvinden

Dårlig vejr
Vejret er dårligt omkring Qaqortoq i disse dage. Og derfor blev en eftersøgning indledt fredag morgen, hvor en af politiets kuttere, Sisak 3, og en af Air Greenlands helikoptere blev sat ind. Det oplyser Grønlands Politi på sin Facebookside.

Mørket gjorde det ikke muligt at starte eftersøgningen på et tidligere tidspunkt.

Klokken 12.55 fredag ringede den forsvundne til sin hustru og meddelte, at han befandt sig på en ø, var i god behold og nu havde mobilkontakt.

Læs: Mød politiet på Facebook

Blev hentet
Politiet har kun få oplysninger om mandens færd på nuværende tidspunkt, men eftersøgningen er nu afblæst, og politiets kutter var fredag på vej frem mod den angivne position for hente manden.

Læs: Dårlig forberedelse af jagtturen kan koste liv og millioner

Powered by Labrador CMS