Sådan forsvinder bloktilskuddet

Et eksperiment er sat på skinner i Rigsfællesskabet: Hvad sker der, hvis bloktilskuddet nedtrappes hvert år? Vil det føre til et mere ligeværdigt fællesskab eller til en skilsmisse mellem landene?

Bloktilskuddet er med jævne mellemrum også til stor debat i Inatsisartut. Aleqa Hammond, tidligere Naalakkersuisut-formand, talte om »de skide 3,6 milliarder kroner«. Arkivfoto.

Mens det i Grønland diskuteres, om det er en god idé at bede om en forhøjelse af bloktilskuddet, går Færøerne nu i den modsatte retning.

Her skal det mindskes. Det skal gå hurtigt. Det skriver avisen AG i denne uge.

Ifølge koalitionsaftalen – indgået mellem de tre regeringspartier Javnaðarflokkurin, Tjóðveldi og Framsókn – reduceres bloktilskuddet med 25 millioner kroner om året. Det falder altså fra 640 millioner til 540 millioner hen over valgperioden.

- Færøernes og Grønlands situation er meget forskellig. For færingerne er bloktilskuddet et sikkerhedsnet og en konjunktur-udjævner, mens Grønland i udpræget grad har brug for det, siger seniorforsker Ulrik Pram Gad til AG.

I løbet af 25 år vil færingerne, hvis målsætningen fastholdes, have fjernet statsstøtten og dermed løsnet båndene til Rigsfællesskabet. I Grønland var en lignende model til debat i 2016, da IA foreslog at sænke bloktilskuddet med 10 millioner årligt. Et forslag, som blev skudt i sænk, men som kan støves af igen, hvis der opstår store råstofprojekter.

Ulrik Pram Gad er ekspert i rigsfællesskabs-anliggender og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og AG har spurgt ham, om danskerne mon helst vil slippe for at betale bloktilskud – eller om de ser færingernes udspil som en slags trussel?

- Der vil givetvis være bagsæde-politikere, som vil blive utrygge ved at bloktilskuddet sænkes på den her måde, fordi uha, så har vi ikke en klemme på dem mere, svarer han.

Læs hele artiklen i denne uges udgave af AG her:

Powered by Labrador CMS