Gå til hovedindhold

Forsvarsminister: Vi skal ikke optrappe i Arktis

Forsvarets Efterretningstjeneste skriver i sin beretning, at Rusland er særdeles bekymret over øget amerikansk eller anden vestlig militær tilstedeværelse i Arktis. Trine Bramsen taler om en 'svær balancegang'.

Den stigende amerikanske interesse i Arktis og Grønland er bestemt ikke Ruslands kop te. Også Danmarks intentioner er man skeptisk overfor. Samtidig har Rusland selv styrket sin militære tilstedeværelse i Arktis. Det skriver Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i sin seneste beretning.

- Uanset Ruslands egen militære opbygning i regionen vil den russiske ledelse se med stor bekymring på en øget amerikansk eller anden vestlig militær tilstedeværelse i Arktis, da det efter russisk opfattelse vil true landets evne til at forsvare sin nordlige flanke, skriver FE.

USA's kongres har 27. juni pålagt Pentagon at finde en placering til en ny flådebase i Arktis indenfor 180 dage. Der er endnu ingen oplysninger om, hvor i Arktis dette skulle være.

Balancegang

Ruslands egen militære opbygning bliver af FE fortsat vurderet som værende primært defensiv, men med muligheden for også at operere offensivt. Således kan russiske kampfly fra Nagurskoye Basen nå Grønland og Pituffik.

Situationen betyder, at man indenfor Rigsfællesskabet skal tænke sig rigtig godt om, hvis man vil bevare Arktis som et fredeligt område, fastslår forsvarsminister Trine Bramsen (Soc).

- Det er jo en svær balancegang. Der skal vi virkelig holde tungen lige i munden, siger hun til Sermtsiaq.AG.

Skeptisk overfor Danmark

Det er nemlig ikke blot de amerikanske aktiviteter, som Rusland holder skarpt øje med. Det gælder ligeledes, hvad Danmark og de allierede i NATO foretager sig.

- Centrale dele af den russiske ledelse og embedsværk inden for sikkerheds- og forsvarspolitik er meget skeptiske over for Danmarks og allieredes intentioner i Arktis, og Rusland styrker landets egne kapaciteter i Arktis yderligere, samtidig med at landet fortsat prioriterer regionalt samarbejde med de øvrige arktiske kyststater, skriver FE i sin beretning.

Ingen store militærbidrag

Af samme årsag mener forsvarsministeren heller ikke, at tiden er inde til at sende yderligere skibe eller et stort antal soldater til Grønland.

- Situationen stiller nogle krav til, at vi ikke er med til at eskalere ved pludseligt at sende store militærbidrag til Grønland. Vi skal undgå at optrappe ved at lave store indsatser på tværs af hele NATO i Arktis ud over de øvelser, der er i dag, siger Trine Bramsen.

LÆS OGSÅ: Forsvarsministeren: Overvågningen omkring Grønland skal styrkes

Som vi har fortalt tidligere, vil forsvarsministeren prioritere at styrke overvågningen af de grønlandske farvande. En mere præcis viden om Ruslands og andres færden omkring Grønland, er nemlig vigtigere end nogen sinde.

- Det stiller store krav til os og er en svær balancegang, for vi skal heller ikke være naive. Derfor skal vi også tænke nøje over, hvad det er for nogle militære bidrag, vi sender og hvad er det de signalerer.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER