Forsvarsministeren: Overvågningen omkring Grønland skal styrkes

Der skal ikke nødvendigvis sendes skibe og mere militært personel til Grønland lige foreløbig, men overvågningen ved hjælp af moderne teknologi skal styrkes markant, siger Trine Bramsen.

Satellitter er en af måderne at styrke den militære overvågning.
Offentliggjort

Den militære overvågning af farvandene omkring Grønland og luftrummet over landet er særdeles hullet. Det har flere eksperter tidligere peget på. Reelt vil eksempelvis russiske ubåde i vidt omfang kunne færdes uden at blive opdaget.

Det er forsvarsminister Trine Bramsen (Soc) parat til at lave om på.

- Der hvor jeg ser det største behov lige nu er i en tættere overvågning af Arktis. Som det er i dag, er det ikke godt nok, siger hun til Sermitsiaq.AG.

Det danske forsvar har i år styrket sin tilstedeværelse i Arktis ved at sende et ekstra Challenger-fly til Grønland, samt ved at fregatten 'Peter Willemoes' i sommermånederne patruljerer i de grønlandske farvande. Forsvarsministeren regner dog ikke med at sende flere krigsskibe til Grønland lige foreløbig.

- Det kan godt være, at der kommer mere af det i fremtiden. Det vil jeg ikke afvise.

- Men der ville skulle mange skibe til for at kunne dække området. Så det bedste vi kan gøre, er at sørge for, at der er ordentlige overvågningsbilleder, så vi kan følge med i eksempelvis den russiske færden i Arktis.

Vigtigt for søredning

Dermed er Trine Bramsen helt på linje med den canadiske professor Michael Byers, der i ugens udgave af avisen Sermitsiaq netop peger på en styrket overvågning ved hjælp af moderne teknologi som løsningen på de nye sikkerhedspolitiske udfordringer, der tegner sig i Arktis.

Overvågningen kan for eksempel ske fra satellitter og i form af bedre radar til skibene. Forsvarsministeren vil endnu ikke lægge sig fast på den præcise tekniske løsning. Men at der skal investeres en hel del i en styrket overvågning, er hun ikke i tvivl om.

- Der er et militært sigte i forhold til at holde bedre øje med, hvem er det der færdes i området. Men der er også et civilt sigte, som Grønland vil have stor gavn af i forhold til for eksempel eftersøgning af skibe og både og både i havsnød.

Kommunikation

Den styrkede overvågning giver dog kun mening, hvis man samtidigt styrker kommunikationen.

- Vi skal have opgraderet kommunikationen mellem skibe, de fly vi har i luften og indhentning af billedmaterialet fra overvågningen og det er hverken en billig eller en let løsning, fastslår Trine Bramsen.

Samlet set ser hun derfor ikke det store behov for at sende mere miltært personel til Grønland. Der er dog en markant undtagelse, hun vil arbejde for at få flere grønlændere ind i Arktisk Kommando, så forsvaret kan få gavn af det nære kendskab til forholdene i Arktis.

Du kan læse mere om, hvordan den canadiske professor Michael Byers vurderer, at man kan styrke overvågningen i ugens udgave af avisen Sermitsiaq. Du kan få adgang til den elektroniske udgave her nedenfor:

Powered by Labrador CMS