Forsvar omgår loven

Forsvaret omgår EU-regler for at flyve med 30 år gamle transportfly til bla.a. Pituffik.

Transportfly af typen Ilyushin 76 vil forstat flyve forsyninger til de danske soldater i Pituffik. Foto: easypedia

Transportfly af typen Ilyushin 76 vil fortsat transportere tungt materiel til danske tropper i Afghanistan og Grønland. Forsvaret undgår EU-reglerne ved at chartre fly indregistreret uden for EU.

Det skriver Forsvaret i en pressemeddelelse, efter det i sidste uge kom frem, at det australsk-lettiske konsortium, Adagold Inversija, som Forsvaret chartrer flyene igennem, havde fået groundet sine to EU-indregistrerede Ilyushin 76 fly.

Præcis, hvorfor flyene fik inddraget deres dispensation og ikke længere må benyttes i EU, er uklart, men det burde ikke få konsekvenser for Forsvaret, for det australsk-lettiske konsortium har i 11. time fundet en løsning.

I første omgang lejer firmaet fly på det civile marked, for at kunne fragte Forsvarets materiel.

Men på sigt er planen at chartre ukrainske Ilyushin 76-fly, der ikke er indregistrerede i EU, skriver Ingeniøren.

Powered by Labrador CMS