mediehuset

Forstærker det digitale fokus

Mediehuset Sermitsiaq.AG ansætter ny chef for hjemmesiden

Jørgen Schultz-Nielsen har været netredaktør på JP.dk i 15 år

Fra årsskiftet er redaktør Jørgen Schultz-Nielsen ansat som internetchef i mediehuset i Nuuk, der driver landets mest besøgte nyhedshjemmeside, Sermitsiaq.AG.

Han afløser Mads Dollerup-Scheibel, der rejser til Danmark.

15 år
Jørgen Schultz-Nielsen var i 15 år internetredaktør på Jyllands-Posten - fra 1998 og frem til 2013 – og er dermed en af pionerne inden for netjournalistikken i Danmark.

- Jeg glæder mig til at udvikle hjemmesiden - journalistisk som kommercielt, siger Jørgen Schultz-Nielsen, der sammen med hustruen Gitte Thomsen bosætter sig i Nuuk-bydelen Qinnqorput.

Powered by Labrador CMS