Statusrapport
Forsoningskommissionens første rapport udkommet
Forsoningskommissionen, som skal arbejde frem til og med 2017, har udarbejdet sin første årlige statusrapport, der giver et overblik over kommissionens beslutninger og arbejde
Statusrapporten giver en oversigt over kommissionens overordnede arbejde siden nedsættelsen i juli 2014 og frem til juli 2015. Rapporten indeholder statusredegørelse for kommissionens planer og strategi samt aktiviteter.
Læs: Jens Heinrich: Forsoningskommissionen er ikke en fejl
- Det er vigtigt, at de forskellige grupper borgere i samfundet, det være sig mellem generationerne, mellem by og bygd, mellem kønnene, mellem de forskellige sproggrupper osv., bliver hørt, og så vidt muligt inddraget i debatter og udveksling, siger Jens Henrich blandt andet på vegne af kommissionen.
Han fortsætter:
- Således vil den viden kommissionen indsamler tage udgangspunkt i borgernes egne erfaringer, hukommelser og nutidige oplevelser sideløbende med, at der laves faghistoriske og samfundsfaglige studier.
Det fremgår i rapporten, at i løbet af i år vil kommissionens aktiviteter særligt være præget af indsamling af data, hvor forskellige fokusprojekter og aktiviteter igangsættes ved siden af oplysnings- og borgerinddragende tiltag i byerne og bygderne i kysten.
Se hele forsoningkommissionens første årlige rapport her.
Læs også:
DF: Forsoningskommissionen er en farce
To medlemmer af Forsoningskommissionen træder ud