forsoningskommissionen
Forsoningskommissionen – nu med logo
Grafiker i Mediehuset Sermitsiaq.AG står bag det vindende logo. - Designet symboliserer forsoning mellem mennesker, forklarer Malene Kuitse Christensen
Forsoningskommissionen, som ’skal igangsætte aktiviteter, der skal afdække kultur- og samfundsmæssige udfordringer i samfundet, der afstedkommer spændingsforhold som følge af den koloniale arv’, har nu fået et logo.
Det vindende logo, som grafiker i Mediehuset Sermitsiaq.AG Malene Kuitse Christensen står bag, blev officielt overdraget til kommissionen under tirsdagens afslutning på kommissionens ordinære møde i kulturhuset Katuaq i Nuuk, oplyser Tusagassiivik.
Logoet forestiller bogstaverne ’s’ og ’i’, der smelter sammen i illustrationen. Bogstavet ’s’ skaber et hjerte og bogstavet ’i’ repræsenterer et menneske, der rækker ud for et kram.
Initialerne 's' og 'i' står for Saammaasseqatigiinnissamut Isumalioqatigiissitaq - på dansk: Forsoningskommissionen.
- Designet symboliserer på denne måde forsoning mellem mennesker, forklarer Malene Kuitse Christensen.
Forsoningskommissionens nye logo vil blive anvendt til kommissionens diverse kommissionsmaterialer og ikke mindst til deres hjemmeside, som lanceres i begyndelsen af februar.
Se det vindende logo under billedet samt et billede af Forsoningskommissionen