Gå til hovedindhold

Forsøg på at trække grundstødt krydstogtskib mislykket

Naturinstituttets forskningsskib Tarajoq har forsøgt at trække det grundstødte krydstogtskib Ocean Explorer fri uden held. Inspektionsfartøj forventes at nå destinationen om to dage.

Naturinstituttets fiskeriforskningsskib Tarajoq har i dag onsdag forsøgt at trække krydstogtskibet Ocean Explorer, der er stødt på grund i nationalparken i Nordøstgrønland, fri. Forsøget er dog mislykkedes, oplyser Arktisk Kommando på sin Facebookside.

LÆS OGSÅ: Krydstogtskib er grundstødt i Østgrønland

- Efter indledende undersøgelser og kontakt mellem de to skibe forsøgte Tarajoq at trække Ocean Explorer fri af grunden ved højvande. Forsøget lykkedes desværre ikke, hvorfor situationen stadig er således, at Ocean Explorer står på grund i Alpefjord, oplyser Arktisk Kommando.

International bevågenhed

Nyheden om det krydstogtskib med 206 passagerer og besætningsmedlemmer, der er stødt på grund i Alpefjord nær Mestersvig i Nationalparken i Østgrønland blev offentliggjort mandag. Siden har flere grønlandske og internationale medier rapporteret om hændelsen og dertil arbejdet med redningsforsøgene.

Nu beder Arktisk Kommando om arbejdsro til at løse sine opgaver, og at der vil blive meldt ud om nyt så snart som muligt.

LÆS OGSÅ: Grundstødt krydstogtskib: Sirius-patrulje har nu været om bord

- Det er fortsat Arktisk Kommandos første prioritet at få inspektionsfartøjet Knud Rasmussen frem til havaristen. Besætningen i Knud Rasmussen gør sit bedste for at nå frem så hurtigt som muligt.

På grund af ustabilt vejr i området, hvor Knud Rasmussen befinder sig, har skibet sænket farten en smule. Det betyder, at inspektionsskibet forventes at ankomme til Alpefjorden fredag aften.

 

 

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER