Gå til hovedindhold

Forslag: Maks én døgninstitution per 25 boliger

Der skal maksimalt være en døgninstitution per 25 boliger i et område, og institutionerne skal kunne godkendes administrativt, foreslår forvaltningen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Placering af døgninstitutioner til anbragte børn og unge kan være en delikat sag. Eksempelvis kunne Sermitsiaq.AG tidligere på året fortælle, hvordan forslaget om en døgninstitution på Kangillinnguit i Nuuk blev mødt med betydelig skepsis af naboer under en høring, og det endte med et afslag til at oprette institutionen.

Nu arbejder hovedstadskommunen på et sæt nye regler for godkendelse af døgninstitutioner.

LÆS OGSÅ: Udvalg giver afslag til ny døgninstitution

Kommuneqarfik Sermersooq modtager således mange ansøgninger om oprettelse af døgninstitutioner - især i Nuuk. Her går ansøgningerne typisk ud på at døgninstitutionen skal etableres i en bolig, og det kræver, at kommunen godkender dette efter en nabohøring.

Boligområder skal fastholde sin karakter

Kommunens forvaltning er kommet med et forslag, som skal give hurtigere sagsbehandling og en bedre fordeling af døgninstitutioner i byerne.

De to hovedpunkter i forslaget er, at der fremadrettet arbejdes med en retningslinje om, at der i et boligområde kan være én døgninstitution per 25 boliger.

- Dette vil sikre, at boligområder fortsat vil fastholde sin karakter af beboelse. En ansøgning om ændret anvendelse vil dermed først blive screenet i forhold til. hvor mange andre institutioner der er i området iht. ovenstående ratio, inden den evt. sendes i nabohøring, skriver kommunens forvaltning.

To områder nævnes 

Forvaltningen skriver videre, at det i praksis vil betyde, at områderne Iiminaq og Nigerleq vil kunne rumme henholdsvis to og tre døgninstitutioner.

Derudover foreslår forvaltningen, at ansøgningerne ikke længere skal behandles politisk men vil kunne håndteres administrativt, på lige fod med andre ansøgninger.

Hvis politkerne i kommunens udvalg godkender forslaget til nye retningslinjer, skal de sendes i høring.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER