Gå til hovedindhold

Forskningsworkshop med fokus på Arktis

DMI og Styrelsen for Forskning og Uddannelse slår i dag dørene op for en ny type videnskabelig workshop. Emnet er Arktis og gæsterne er forskere fra Kina.

- Et internationalt samarbejde er nødvendigt for at løse de udfordringer, som vi står overfor i Arktis. De muligheder, der opstår på grund af klimaforandringerne i Arktis, kan vi udnytte på en bæredygtig måde, hvis vi samarbejder internationalt omkring det.

Det siger forskningschef ved DMI, Ulrik Korsholm, skriver dansk meteorologisk institut på deres hjemmeside.

Forskningssamarbejde

Formålet med begivenheden er at skabe forbindelse mellem danske og kinesiske forskere og på den måde tage første skridt hen mod fremtidige forskningssamarbejder på tværs af de to lande. Der er omkring 25 deltagende forskere fra Kina og tilsvarende fra Danmark.

DMi oplyser, at workshoppen er en del af et politisk ønske om at øge samarbejdet mellem Danmark og Kina, og i dette tilfælde er det Arktis, som er samlingspunktet.

Konference 

Undervejs vil der blandt andet blive diskuteret iskapper, havniveaustigninger og fremskrivninger under emnerne ’Arctic Sea Ice, observation, modelling and prediction’, ’Greenland Ice Sheet and sea level rise’ og ’Arctic Oceanography and Biology’.

Workshoppen finder sted over to dage fra d. 17.-18. oktober. 

- Bagefter tager den kinesiske delegation direkte videre til konferencen Arctic Circle på Island. Konferencen er den største af sin slags med deltagere fra hele verden, skriver DMI.
 

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER