Forskning: Sammenfald af norske og grønlandske boliger
Der er iøjnefaldende sammenfald af træhuse bygget i 1950’erne og 1960’erne i Finnmarken i Norge og i Grønland. Forskere undersøger forbindelsen på hustyperne.
Røde, gule, blå og grønne toplans huse, placeret med få meters mellemrum.
De huse, der blev bygget under modernisering af landet i 1950-60'erne, er der mange af i Grønland. Lige præcis samme hustype er der også mange af i Nordnorge. Disse blev bygget i omkring samme periode i den såkaldte genrejsning af Finnmarken.
Et forskningsprojekt af Dansk Institut for Internationale Studier, Nord Universitet i Norge og Ilisimatusarfik i Grønland, er ved at undersøge om Norge og Danmark havde hentet fra samme inspiration til at bygge træhusene, der blev bygget i tiden efter anden verdenskrig.
Det skriver videnskab.dk's Forskerzonen.
Norsk inspiration
- Hvorfor ligner de små grønlandske træhuse så de norske genrejsningshuse? Det er vi stadig ved at undersøge, men indtil videre tyder vores studier på, at man faktisk orienterede sig mod Nordnorge, da man i slutning af 1940’erne planlagde moderniseringen af Grønland, lyder det fra forskerne i videnskab.dk’s Forskerzonen.
Tidligere studier viser også, at de danske og norske socialdemokrater havde samarbejde omkring flere områder i efterkrigstiden. Derfor vil boligreformen ikke være en mærkelig sammenfald omkring samarbejde og inspiration, lyder det fra forskerne.
Lokale traditioner glemmes
De omfattende boligreformer i Norge og Grønland er blandt andet grundlagt på grund af pres fra FN. Landsdele og amter skulle have lige så højt niveau af velfærd.
Træhusene skulle øge velfærden i Grønland. Men studiet viser, at kulturen blev udvisket i takt med træhusene skød op i landskabet.
Traditionelt boede flere generationer under samme tørvehustag i Grønland, men med enfamilieshuse blev den tradition splittet. Indbyggerne i Grønland blev ikke inddraget i hvordan husene skulle indrettes:
- Især ønsker man et opgør med den fælles seng, ”briksen”, som myndighederne anså som stærkt problematisk med henvisning til smittefare og promiskuøs adfærd, som man mente, var relateret til det fælles sovearrangement, skriver forskerne på videnskab.dk.
Undersøgelser af arkiver viste, at også indbyggerne i Nordnorge ikke blev hørt, da træhuse blev bygget under genrejsningen.