Forskning: Personer med bånd til Danmark påvirkes mere
Nye resultater fra en undersøgelse om befolkningens holdning til selvstændighed påpeger, at folk med tilknytning til Danmark reagerer mere på information om økonomiske konsekvenser ved selvstændighed, end folk der ikke har tilknytning til Danmark.
I undersøgelsen Greenlandic Perspective Survey, hvor mere end 600 borgere har besvaret en række spørgsmål, har forskere undersøgt befolkningens holdning til blandt andet klimaforandringer og politisk selvstændighed.
- Resultaterne viser gennem en grundig undersøgelse blandt et stort udvalg af grønlandske indbyggere, hvordan personens egne håb og forventninger i forbindelse med at fastlægge personens holdninger for eller imod selvstændighed, varierer på tværs af befolkningen, forklarer en af forskerne bag undersøgelsen Ph.d. i politisk- og udviklingsøkonomi ved Københavns Universitet Gustav Agneman til Sermitsiaq.AG.
I undersøgelsen er det kommet frem, at flere respondenter ville stemme nej til selvstændighed, efter de har fået information om de økonomiske konsekvenser, der er ved løsrivelse fra Danmark, end før de har fået informationen.
Tilknytning til Danmark forstærker påvirkning af information
Men faktisk viser undersøgelsen også, at de respondenter med stærk tilknytning til Danmark i endnu højere grad end dem uden tilknytning til Danmark reagerer på informationen om økonomiske konsekvenser.
Det fremgår af en nyligt publiceret artikel i European Journal of Political Economy
Vælgerne med stærkere bånd til Danmark (målt ved "at have boet i Danmark", "have familie i Danmark" og "tale dansk") er stærkt påvirket af oplysningerne; på samme tid er vælgere med svage bånd til Danmark fuldstændig upåvirket, det vil sige, at deres stemmeadfærd er den samme, uanset om de læser oplysningerne før afstemning eller ej, fremgår det af undersøgelsen.
Gustav Agneman håber, at forskningen kan bruges i debatten om selvstændighed.
- Det er en vigtig indsigt for at forstå det polariserede klima omkring spørgsmålet om uafhængighed, og resultaterne kan potentielt være nyttige til at fremme en mere konstruktiv dialog, siger han til Sermitsiaq.AG