Forskning i gamle vejrstationer

I Nordøstgrønland udkæmpede omkring 40 mand en ofte overset, men ikke desto mindre vigtig del af Anden Verdenskrig, nemlig kampen om de bedste vejrudsigter, skriver kristeligt-dagblad.dk.

Både allierede og tyskere var afhængige af optimale vejrforhold, når de satte flyvevåben og ubådsflåder ind i kamp. Det nye isenkram var mere vejrfølsomt end andre kampvåben, og derfor gjaldt det om at have styr på vind og vejr før de afgørende slag.

Begge parter pejlede sig derfor hurtigt ind i Grønland som et meteorologisk nøglepunkt, hvor vejrobservationer herfra kan forudsige vejret i hele Europa. Det betød, at den kolde polarlufts møde med de tempererede luftmasser pludselig fik militærstrategisk betydning.

Snart lå der flere vejrstationer i Grønland, og mange af dem ligger der stadig som vidnesbyrd om et særligt kapitel i krigshistorien.

Arkæolog Jens Fog Jensen fra Nationalmuseet er sammen med historikeren Tilo Krause gået i gang med at udgrave flere velbevarede stationer, blandt andet ved Eskimonæs på Clavering Ø.

– Vejrstationerne i Grønland er interessante, fordi vi kender alle folkene, der var med. Kender deres navn og baggrund, så vi kan afdække den enkeltes rolle og betydning i kampene omkring vejrstationerne. Der var kun godt 20 mand på hver side, og mange af dem kendte hinanden i forvejen, fortæller Jens Fog Jensen til Kristeligt-dagblad.

De fleste af mændene var lokale fangere, søfolk, meteorologer og kun enkelte soldater. Men selvom der ikke var mange militæruniformer, var besiddelsen af vejrstationerne alligevel så vigtig, at der opstod kampe.