Forsker: Vi mangler demokratiopfattelse

Kønsfordelingen i Inatsisartut er fortsat skæv. Det skyldes blandt andet manglende demokratiopfattelse hos befolkningen, påpeger forsker.

Sen stemmeret til kvinder, manglende demokratiopfattelse og manglende forskning på området. Det er blandt årsagerne til, at vi fortsat har udfordringer med at få flere kvinder ind i landspolitik, mener forsker Mariekathrine Poppel, som er Ph.d. ved Afdeling for Samfundsvidenskabelige Studier på Ilisimatusarfik.

- Den ulige kønsmæssige fordeling blandt de folkevalgte er et tegn på en mangelfuldt udviklet demokratiopfattelse. En kønsmæssig mere lige fordeling af de folkevalgte vil betyde, at debatter og beslutninger kan tages ud fra et bredere erfaringsgrundlag og mere nuancerede holdninger.

Mangler forskning på området

Strukturel kønsmagt har ikke været systematisk undersøgt i Grønland. Men Mariekathrine Poppel henviser til undersøgelser i 1999 og 2010 samt artikler fra 2015, som peger på nogle tendenser:

• Kvinders sene indtræden på de områder, hvor samfundsmæssige beslutninger tages.
• Kvinder fik først fik valgret i 1948.
• Sen etablering af politiske partier i sammenligning med de nordiske lande. Det skete i Grønland først op til hjemmestyrets indførelse i 1979.

Det var også først i 1998 at Grønland fik nedsat et ligestillingsråd, som skal fremme ligestilling mellem mænd og kvinder. Det blev fulgt op af en decideret lov om ligestilling i 2003, som blandt andet beskriver ”lige indflydelse og lige muligheder, med udgangspunkt i kvinders og mænds lige værd.”

Ud over at der historisk set og fortsat er flest mænd i Inatsisartut, så er der også en tendens, når det kommer til de få kvinder sidder med i magtens centrum i Naalakkersuisut.

- kvinder i Naalakkersuisut har typisk været på social- og sundhedsområdet og i flere tilfælde uddannelse- og kulturområdet. De politiske poster afspejler dermed også de fag og erhverv på arbejdsmarkedet som ofte kaldes kvindefag. De findes ofte indenfor omsorgsområdet, siger forskeren.