Gå til hovedindhold

Forsker: Har Fiskenæsset svaret på Jordens udvikling?

En af Grønlands ældste bjergarter, anorthosit, er det centrale omdrejningspunkt i et nyt forskningsprojekt, der måske kan ændre vores forståelse af Jordens tidlige udvikling.

Et fireårigt forskningsprojekt med danske og internationale forskere vil fokusere på området omkring Fiskenæsset, Qeqertarsuatsiaat, hvor verdens ældste og bedst bevarede eksempel på anorthosit findes.

Forståelse skal måske revurderes

- Hvis vi kan vise, at anorthosit kan dannes, uden at der er vand til stede, så skal vi faktisk revurdere vores forståelse af Grønlands og Jordens tidlige geologiske processer, siger Kristoffer Szilas, der er adjunkt på Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved København Universitet.

Kristoffer Szilas skal stå i spidsen for projektet, der har modtaget seks millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond under et særligt program, der bliver givet til lovende unge forskere med enestående ideer.

- Projektet strækker sig vidt fra grøn omstilling til muligheden for at finde liv i rummet. Anorthosit består nemlig primært af mineralet plagioklas, hvilket faktisk også er det Månens overflade består af. Og bjergarten er et økonomisk vigtigt råmateriale i blandt andet glasfiberproduktion og er desuden et bæredygtigt alternativt til aluminiumsproduktion. Derfor er det nye forskningsprojekt, der jo undersøger, hvordan anothorsit dannes, både til gavn for den lokale befolkning i Grønland og for den grønne omstilling helt generelt, fremgår det af en pressemeddelelse fra Danmarks Frie Forskningsfond.

Manden bag

Kristoffer Szilas har tidligere lavet en masse feltarbejde i Grønland i samarbejde med GEUS og mineral efterforskningsselskaber og han uddyber om perspektiverne i forskningsprojektet:

- Denne region af Grønland indeholder store forekomster af samfundsmæssigt vigtige mineraler, som blandt andet kan bruges til produktion af glasfiber til vindmøller samt sjældne metaller, der er vigtige for den grønne omstilling. Derfor vil et spin-off af denne grundforskning være, at vi bedre forstår de mekanismer, der ligger til grund for bestemte mineralakkumulationer. Dette kan på sigt skabe lokale arbejdspladser indenfor mineindustrien og kan skabe infrastruktur, der kan understøtte turisme i regionen.

Velkommen til debatten
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER